Hvad er femprocentsreglen?

I 2015 kom der nye regler på boligmarkedet. Femprocentsreglen er en af disse regler.

Disse regler stiller, i høj grad, større krav til købere, som ønsker at optage et boliglån.

Har du købt dit hus inden 2015, har du kunnet optage hele dit lån i realkredit og banklån. Køberne har dermed ikke været afhængige af store opsparinger, når drømmehuset skulle finansieres.

Dette er pr. 1. november 2015 blevet ændret radikalt.

Nu skal købere selv kunne lægge minimum 5 % af, hvad boligen koster, hvis de skal godkendes til et lån.

Denne regel er en del af Finanstilsynets vejledning om god skik for banker, og bankerne må ikke udlåne de fem procent.

Et eksempel

Det kan være svært at forholde sig til så store tal. For at give et eksempel, skal du, hvis du vil låne 2 millioner til et hus, kunne lægge 100.000 kroner.

Bankerne har direkte forbud mod at låne de sidste 5 %.

Pengene skal dermed enten hentes fra ekstra arbejde, opsparing eller andet.

Fordele og ulemper

Den nye regel kommer både med fordele og ulemper.

  • Du risikerer ikke at kunne slå til, hvis drømmehuset kommer meget pludseligt, da du ikke nødvendigvis er færdig med at spare op.
  • Til gengæld vil mange opleve, at banken er tryg ved at låne penge ud. Dette skyldes, at de kan se, at du har bevist, at du kan spare op og forvalte dine penge på en ansvarlig måde.

Før 2015 har det også været almindeligt, at du, som køber, har skulle stille med en egenbetaling.

Forskellen ligger i, at det tidligere har været op til den enkelte bank at afgøre, hvor meget den enkelte kunde selv skulle skaffe. Nu er det ens for alle.

Hvis du ved, at du i fremtiden gerne vil investere i et hus, er det en god idé at begynde at spare op flere år i forvejen.

Kan du lægge 2.000 kr. til side om måneden i 3 år, kan du spare 72.000 kr. op. Du vil dermed have et solidt udgangspunkt til udbetalingen på et hus.

Finanskrise og boligboble

Den økonomiske udvikling i 00’erne gjorde det klart for enhver, at et overophedet boligmarked ikke var til gavn for nogen.

Mange familier brændte fingrene ved at låne store beløb i deres bolig. Boliger, som de efter finanskrisen i 2008 enten måtte blive boende i, hvis de havde råd, eller måtte sælge med tab.

Den situation er hverken finansinstitutioner eller det politikerne interesseret i at gentage.

Derfor indførte man 2015 reglen om, at boligkøbere selv skal lægge fem procent af boligens værdi. Dette krav er til for at give boligkøberne mulighed for at bevise, at de er i stand til at spare op.

Samtidig polstrer den dem i tilfælde af prisfald, fordi risikoen for at være stavnsbundet til en bolig mindskes.

Svært for førstegangskøbere

Reglen om selv at skulle stille med fem procent, gør långivningen mindre smidig. Det er særligt førstegangskøberne, der kan have svært ved at spare et så stort beløb op.

F.eks. ved køb af et hus til 2,5 mio. kroner, skal huskøberne selv stille med 125.000 kroner.

For en nyetableret børnefamilie med studiegæld kan det være svært at spare så stort et beløb op, når de samtidigt skal betale for en forholdsvis dyr lejebolig.

Også boligejere uden friværdi er ramt af reglen, når de vil sælge deres bolig og købe en ny:

  1. For det første kan det være svært at finde købere.
  2. For det andet ender nogle sælgere med gæld, når først gælden til realkreditinstitut og honorar til mægler er betalt.

Hurtige lån uden sikkerhed til boligkøb

For mange virker et hurtigt lån, hvor du hverken skal stille sikkerhed eller oplyse formål, som en rigtig god idé.

Det kan dog ende med at koste dig dyrt.

Forbrugslån uden sikkerhed er i sagens natur dyrere end lån mod sikkerhed i for eksempel fast ejendom.

Afbetalinger på et forbrugslån med høje årlige omkostninger oven i afdrag på drømmeboligen kan gå hen og blive et mareridt.

Se derfor altid nøje på de årlige omkostninger i procent, også kaldet ÅOP, inden du beslutter dig for at låne de 5 %, som du selv skal stille med ved boligkøb.