Forældrekøb – alt, du bør vide

forældrekøb

Et forældrekøb er en investering i en bolig, som du køber for at udleje til dit barn.

Et forældrekøb kan være en kærkommen håndsrækning, hvis dit barn skal studere i en fremmed by.

For mange unge er det nemlig svært – for ikke sige umuligt – at finde lejligheder i de større studiebyer med huslejer, som studerende kan betale sig fra. Ofte ender huslejen med at koste hele SU’en.

økonomisk overkommelige lejeboliger i de større studiebyer. Hvis det skal lykkedes, skal man som oftest have et stort netværk at trække på – kende nogle, der kender nogle, der kender nogle…

Men ikke nok med at det er en stor hjælp for dit barn, så kan det ligeledes gå hen og bliver en rigtig god investering for dig.

Dette skal du gøre op med dig selv, inden et forældrekøb

Inden du kaster dig ud i et forældrekøb, skal du overveje, hvad boligen skal bruges til, når dit barn er færdig med studierne.

  • Vil du beholde boligen og leje den ud til andre studerende?
  • Vil du sælge boligen til dit barn?
  • Skal lejligheden sælges med risiko for tab?

Ved at gøre dig klart på forhånd, hvad de langsigtede planer med boligen er, kan du tage de passende forholdsregler.

For eksempel, hvis du ønsker at sælge boligen efterfølgende, er det vigtigt at du finder en god bolig i et rentabelt kvarter til en fornuftig pris.

Du kan eventuelt alliere dig med en rådgiver, der har mere forstand på boligmarkedet i den pågældende by, så du er sikker på at købe en bolig, som du også har mulighed for at sælge igen på et senere tidspunkt og få et godt afkast af.

Forhold, som du bør overveje, før et eventuelt køb

Inden du begiver dig ud i et forældrekøb, bør du blandt andet overveje følgende:

  • Fællesudgifter kan fratrækkes som en driftsudgift
  • Lejer har mulighed for at udleje et værelse og opnå en ekstra indtægt
  • Der er risiko for tab ved senere salg af boligen

Regler ved forældrekøb

Selvom du som forælder helst vil give dit barn en bolig, uden at han/hun skal betale alt for meget i husleje, er der stadig love og regler på området, der skal følges.

Barnet kan nemlig kun leje boligen på samme vilkår som alle andre – familie eller ej!

Så selvom man som forældre naturligvis gerne vil leje boligen ud til sit barn til en usædvanlig lav husleje, skal boligen altså udlejes på boligen på almindelige markedsvilkår, hvor huslejen hverken er for høj eller for lav.

På den måde risikerer du heller ikke, at SKAT betragter den unaturligt lav husleje som en gave, hvormed du ville skulle beskattes af den.

Læs med her, og lær mere om reglerne ved forældrekøb.

Udarbejdelse af lejekontrakt

Først og fremmest bør du lave en lejekontrakt med dit barn.

Der er især to årsager til, at man bør udarbejde en lejekontrakt:

  • Hvis dit barn ønsker at søge om boligsikring
  • Hvis dit barn ønsker at bo sammen med en kæreste eller ven i boligen

Kontrakten skal indeholde detaljer om, hvem der har ret til at blive boende i lejligheden, hvis venskabet eller forholdet skulle gå i stykker.

OBS

Hvis både dit barn og bofællen har skrevet under på kontrakten, og de har boet sammen i minimum 2 år, har de i teorien lige stor ret til at blive boende i boligen.

Derfor er det vigtigt, at du i lejekontrakten specificerer, hvem der skal blive boende.

Planer om fremleje?

Hvis dit barn har planer om at fremleje lejligheden, skal han/hun betale skat af lejeindtægterne.

OBS: Det gælder dog kun, hvis fremlejeindtægten er mere end ⅔ af hans/hendes egen årlige husleje.

Huslejen må ikke være for lav og heller ikke for høj.

Sætter du huslejen forkert, kan du få problemer med SKAT eller Huslejenævnet.

Skattemæssige fordele ved forældrekøb

Som udlejer af en bolig betragtes du af SKAT som selvstændig erhvervsdrivende, hvilket giver dig lov til at drage nytte af SKATs virksomhedsskatteordning.

Virksomhedsskatteordningen giver dig den skattemæssige fordel, at du kan trække underskud i forbindelse med udlejning fra i den personlige indkomst.

Med andre ord kan du som udlejer udnytte din status som selvstændigt erhvervsdrivende og dermed trække en del udgifter fra, for eksempel:

  • Ejendomsskatter
  • Vedligeholdelsesudgifter
  • Afgifter på vand og kloak
  • Udgifter til renovation
  • Udgifter til administration og revisorbistand

Du kan desuden trække udgifter til kontingent fra, hvis du er medlem af en grundejerforening.

OBS: Du skal være opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke kan trække forbedringsudgifter fra.

Det er dog ikke alt, du kan trække fra – der er desværre også nogle ting, der skal betales.

Du skal eksempelvis betale skat af et eventuelt overskud, når du sælger boligen.

Undgå at betale for meget af afkastet

Hvis du ikke selv har boet i lejligheden, kan du komme til at betale helt op til 43 procent i skat af afkastet.

Det kan du undgå ved selv at flytte ind i boligen. Hvis du har boet der selv, er fortjenesten nemlig skattefri.

Derfor er forældrekøb en god investering

Lige for tiden er der attraktive priser på ejerlejligheder. Desuden er renten rekordlav på boliglån.

Det er en ret god kombi…

Med det for øje kan det jo næsten ikke betale sig at lade være med at investere i en bolig til dit barn – i hvert fald ikke hvis du har økonomien til det lige nu.

Udover de skattemæssige fordele ved boligkøb, som vi har set ovenfor, har du også mulighed for senere i forløbet at sælge lejligheden videre til dit barn til hele 15% under den offentlige ejendomsvurdering.

Og hvis dit barn senere hen ønsker at sælge lejligheden, kan han/hun gøre det uden at blive beskattet heraf.

HUSK

Husk at boliger også kan tabe værdi gennem årene, eller når markedet ændrer sig. Der er dermed også et risiko forbundet med køb i fast ejendom.

Hvornår er forældrekøb en dårlig ide?

Som forældre er det ikke altid fordelagtigt at købe en bolig til sit barn.

Har du ikke økonomien til at foretage et sådant køb, er det bedre, at du hjælper dit barn økonomisk på andre måder.

Eksempelvis har du hvert år mulighed for at give dit barn et skattefrit kontantbeløb på op til 62.900 kr. (2017-sats) pr. forælder (note: tallet kan variere fra år til år).

Ved at bidrage økonomisk støtte til dit barn hver måned er risikoen væsentligt lavere, end når du køber en bolig.