Hvad er dagpenge?

lån af private

Hvis du bliver ledig og er medlem af en a-kasse, har du (måske) mulighed for at gå på dagpenge i en periode. Men hvad vil det sige at ”gå på dagpenge”, og hvordan finder du ud af, om det er attraktivt for netop din økonomi at være medlem af en a-kasse.

 

Bag om dagpengene

Dagpenge skal betragtes som en forsikringsordning. Når du melder dig ind i en a-kasse, tegner du i virkeligheden en forsikring, der skal sikre, at din økonomi ikke falder sammen, hvis du skulle blive ledig. I stedet for den løn, som udebliver, når du holder op med at arbejde, får du et beløb, som svarer til 90% af det du tjente. Dog er der en maksimumgrænse for, hvor meget man kan få i dagpenge. Grænsen er så lav, at de fleste reelt ikke vil få i nærheden af de 90 %, men i stedet vil få det maksimale beløb. Det er det, man kalder ”høje dagpenge” eller ”dagpengesatsen”.

Hvis du i den seneste tid op til din ledighedsperiode har tjent så lidt, at 90% af din løn giver et tal, der ligger under dagpengesatsen, skal din a-kasse beregne en individuel sats, som så bliver 90% af det, du har været vant til at tjene. Men det bliver altså et lavere beløb end de ”høje dagpenge”.

Fordi dagpengeordningen er en forsikringsordning skeles der hverken til, om man har formue, eller hvor meget ens ægtefælle tjener, når dagpengesatsen beregnes. Dette er en væsentlig forskel i forhold til reglerne for kontanthjælp.

 

Hvem kan få dagpenge?

For at være dagpengeberettiget er der nogle ting, man skal leve op til. Disse ting varierer i takt med at skiftende regeringer ændrer på reglerne. Så fremfor at vi skriver de aktuelle regler her, henvises du til at tjekke danskeakasser.dk, hvor reglerne altid vil være opdaterede.

Med udgangspunkt i hvordan reglerne har set ud de seneste 30 år, er der tre ting som altid går igen:

  • Et optjeningsprincip
  • En maksimal dagpengeperiode
  • Og nogle krav til den ledige for at beholde dagpengeretten

 

Optjeningsprincippet

Optjeningsprincippet har i mange år handlet om, at du inden for en given periode skal have haft en bestemt mængde arbejde. Det skyldes, at dagpengene er tænkt som en kompensation for dem, som har været vant til at have en vis indkomst. Skiftende regeringer har gennem tiderne ændret på optjeningsprincippet for, at inkludere og ekskludere forskellige grupper af ledige i dagpengeordningen.

I 1980’erne optjente man dagpengeret både ved ustøttet og støttet arbejde. Støttet arbejde er det vi kender under navne som løntilskud, langtidsledig, virksomhedspraktik og mange flere. Grundprincippet ved støttet arbejde er, at den som man arbejder for, får en belønning for at ansætte én i en afgrænset periode. Den som er i løntilskudsjob får ikke fuld løn, men får kun sine dagpenge og eventuelt en supplerende løn. Denne ordning betød, at rigtig mange mennesker gik fra det ene løntilskudsjob til det andet kun afbrudt af dagpengeperioder af varierende længde. Altså kom de aldrig i et ordinært ustøttet job. Der er eksempler på folk, som på denne måde har været på dagpenge i mere end 10 år.

For at imødegå dette besluttede regeringen i starten af 1990’erne, at man ikke længere skulle kunne optjene dagpengeretten gennem støttet arbejde, men kun gennem ordinært arbejde. Det har siden betydet, at en del mennesker er faldet ud af dagpengesystemet og har været henvist til kontanthjælp.

 

Et alternativ til optjeningsprincippet

Der har gennem årene været et alternativ til at optjene dagpengeret gennem arbejde. Mange videregående uddannelser har nemlig givet ret til dagpenge på en såkaldt dimittendsats. Dimittendsatsen har typisk været 80% af den maksimale dagpengesats.

I praksis har man skullet melde sig ind i en a-kasse på et bestemt tidspunkt, før man afslutter sin uddannelse. Så snart man har sit eksamensbevis i hånden skal man melde sig ledig. Herefter er der en karantæneperiode, før man får ret til dagpenge på dimittendsats.

 

Dagpengeperioden

Før 1990’erne var der ikke nogen begrænsning på, hvor længe man kunne få dagpenge. Så længe at man fra tid til anden accepterede at blive sendt ud ”som langtidsledig”, som det kaldtes i folkemunde. Men derefter har man opereret med forskellige regler for, hvor længe man har kunnet opretholde retten til dagpenge.

Det har altid været sådan, at man har kunnet forlænge udløbet af ens dagpengeperiode, ved at tage ordinært arbejde.

Længden af dagpengeperioden er ét af de politiske instrumenter, som regeringer har brugt for at få økonomien i dagpengesystemet til at hænge sammen. Samtidig skal det også skabe incitament for den ledige til at finde sig et arbejde. Det kan muligvis også skabe incitament til at påtage sig et arbejde, som ligger uden for det område, man er uddannet indenfor.

 

Krav til den ledige

For at modtage dagpenge er man forpligtet til at forsøge at finde sig et arbejde. Man skal, som det hedder, være aktivt jobsøgende.

Hvad dette indebærer, har varieret fra tid til anden:

  • I starten skulle man med bestemte mellemrum møde op hos Arbejdsformidlingen eller a-kassen og få stemplet sit dagpengekort.
  • Senere har man over for sin a-kasse skullet bevise sin aktivitet ved at sende et vis antal ansøgninger inden for en given tidsramme.
  • I den digitale tidsalder er der krav om, at man skal opdatere sit CV på Jobnet.dk med jævne mellemrum for at opretholde dagpengeretten.

Det er a-kassens opgave at holde den ledige orienteret om hvilke regler, der gælder. Det er ligeledes a-kassens opgave at kontrollere, at den ledige rent faktisk lever op til kravene. Hvis a-kassen får mistanke om, at den ledige ikke reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet, skal de lave en rådighedsvurdering. En rådighedsvurdering kan resultere i, at den ledige mister dagpengeretten i en periode – evt. med tilbagevirkende kraft.  Det er derfor vigtigt for den ledige altid at kunne bevise, at denne aktivt forsøger at skaffe sig et arbejde. Uanset hvor umuligt det måtte se ud.

 

Andre regler

Der gælder særlige regler for særlige grupper af ledige. For selvstændige gælder det f.eks., at man ikke kan være ledig, med mindre man decideret lukker sin virksomhed. Det er altså ikke nok, at virksomheden ikke har kunder og ikke udfører arbejde. CVR-nummeret skal ganske enkelt lukkes.

Hvis man kan få et deltidsarbejde, kan man efter bestemte regler i en afgrænset periode få supplerende dagpenge. Reglerne for dette ændrer sig også fra tid til anden.

Der gælder også særlige regler, hvis din ledighed skyldes, at du selv har sagt din stilling op.

 

Find ud af mere om dagpenge

Hvis du vil vide, om du kan blive berettiget til dagpenge, hvis du skulle blive ledig skal du kontakte en a-kasse. Mange a-kasser er tilknyttet bestemte faggrupper. Det kan helt klart være en fordel at melde sig ind i en a-kasse, som er vant til at betjene folk din faggruppe.