Hvad sker der efter de afdragsfrie år?

Når ens afdragsfrie år udløber, kan mange være i tvivl om hvad der så sker og hvad de så skal stille op. Inden for ganske få år vil en stor gruppe danske boligejere skulle forholde sig til, at deres afdragsfrihed forsvinder.

Når ens afdragsfrihed udløber, sker der automatisk dét, at man skal betale sit boliglån tilbage. Det sker efter 10 år, hvor man ikke har skulle betale afdrag.

Der er ingen tvivl om, at rigtigt mange boligejere frygter den dag, hvor dette scenarie bliver til virkelighed. Er man dog forudseende nok og henvender sig til sin rådgiver i tide, er der dog håb. Man skal kontakte sin rådgiver inden afdragsfriheden udløber og få en aftale i stand, som matcher éns behov. Det kan ikke gøres for tidligt, så det anbefales at komme i gang så tidligt som overhovedet muligt.

Højere ydelse og lavere rådighedsbeløb

Når de afdragsfrie år er ovre, vil den månedlige ydelse, som man skal betale sit realkreditinstitut, stige. Det betyder, at det rådighedsbeløb, som man har været vant til i en lang årrække, vil blive markant lavere. Det har en særdeles stor betydning for ens økonomi og vil derfor påvirke den enkelte boligejer på forskellig måder.

Mens det for nogen ”blot” vil resultere i, at man ikke kan holde så mange udlandsferier og få så mange røde bøffer til middag som i de forgangne år, kan det for andre få uoverskuelige konsekvenser. Nogle må se sig nødsaget til at gå fra hus og hjem.

Det altafgørende for, hvordan situationen vil udvikle sig for boligejerne, er først og fremmest, hvordan den økonomiske situation ser ud generelt. Boligens værdi spiller desuden også ind her.

For at få så godt et udgangspunkt som muligt for tiden efter afdragsfriheden, kan det anbefales at se nærmere på nedenstående punkter. Her har vi listet 4 forskellige situationer, som man kan stå i, når de afdragsfrie år er ovre.

1. Når både boligværdien og husstandsindkomsten er steget

Hvis boligen er steget i værdi, siden man optog lånet, kan man forsøge at få nedsat bidraget. Hvis den samlede husstandsindkomst er steget, og der er luft i husstandens økonomi, bør man overveje, om det ikke er værd at afdrage yderligere på boliglånet og på den måde få et lavere bidrag.

2. Når boligværdien og indtægterne er faldet

Her er der tale om en virkelig ulykkelig situation. Hvis både boligværdien og den samlede husstandsindkomst har været i frit fald, er der kun en ringe chance for at realinstituttet vil acceptere endnu et afdragsfrit lån. I så fald bør man forsøge at sælge sin bolig.

3. Når både boligværdien og husstandens økonomi er den samme

Hvis både boligværdien og husstandens økonomi er, som den var ved optagelse af lånet, er der en stor mulighed for, at man kan få forlænget afdragsfriheden.

4. Når boligværdien er faldet, og økonomien er den samme

Hvis boligværdien er faldet, mister man sin afdragsfrihed. Også selv om økonomien er den samme, som da man optog lånet. Her kan man med fordel omlægge lånet til et 30-årigt lån og opnå en vis grad af afdragsfrihed.

Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
Fairlån > Afdragsfrie lån > Hvad sker der efter de afdragsfrie år?

Seneste nyheder