Kreditkort

Find kreditkort online

 Det kan være svært at finde et kreditkort som passer til netop dig.
Derfor har vi lavet en oversigt over de forskellige kreditkort som bliver tilbudt.

Læs med og find ud af, hvilket kreditkort, der passer dig bedst.

Kreditkort- Visakort og mastercard

I dag er det ikke længere nødvendigt at hæve penge for at kunne gå ud og handle dagligvarer ind eller shoppe. Selv meget små butikker tilbyder i dag betaling med kort.

Det sparer masser af tid og besvær med at tælle kontanter hele tiden, faktisk har det aldrig været nemmere at betale.

Men hvilke slags betalingskort findes der egentlig, og hvordan fungerer de?

Det kan være svært at holde overblikket over de forskellige betalingskort som bliver tilbudt i dag. Mange banker tilbyder forskellige slags betalingskort fra eksempelvis Visa, Mastercard eller American Express.

Disse er allesammen betalingskort, som fungerer på samme måde. Dog er der nogle begrænsinger og forskelle på nogle korttyper, som bliver udbudt. For eksempel er der forskel på debetkort, prepaid-kort og kreditkort.

Svarene på disse spørgsmål får du her.

Hvad er et kreditkort?

Et kreditkort er et betalingskort, som giver dig mulighed for at trække i minus, hvis der er behov for det. Kreditkortet er for det meste forbundet med din egen konto.

De fleste banker tilbyder et kreditkort med en kredit på nogle tusinde kroner. Med et kreditkort kan shoppingturene blive mere behaglige, da du ikke skal være bange for, at kortet vil blive afvist ved betalingen.

Som noget nyt, kan du nu også få et kreditkort online.

Et kreditkort fra en online udbyder kan fås med en kredit på op til 50.000 kroner. Det kan være fordelagtigt, hvis du har brug for at bruge lidt penge ad gangen.

Du kan dog også bruge hele kassekreditten med det samme, hvis du ønsker det. Er kassekreditten opbrugt, kan den betales tilbage ligesom et almindeligt lån, med en fast månedlig ydelse. Her er der dog en begrænset løbetid på tilbagebetalingen.

Hvad er forskellen på et betalingskort og et kreditkort?

Er du også en af mange, som ikke helt forstår forskellen på et betalingskort og et kreditkort? Så findes forklaringen af forskellene her.

Et betalingskort er, modsat et kreditkort, et kort, hvorpå der er et bestemt beløb, som du kan bruge. Betalingskortet er oftest forbundet med din egen bankkonto.

Forskellen på et kreditkort og et betalingskort er, at du med et betalingskort ikke har rådighed over en kredit, det vil altså sige, at:

  • Med at betalingskort kan du kun bruge op til det beløb, som er på betalingskortet/kontoen.
  • Med et kreditkort har du en kredit, som kan bruges, hvis der ikke er flere penge på kontoen, eller hvis du ikke har nogen konto forbundet til kortet.

Hvordan fungerer kreditkortet?

Et kreditkort, som du har fået af din bank, er oftest forbundet med din bankkonto. Betalingen med et kreditkort (såvel som også et andet betalingskort) foregår elektronisk.

Oftest vil du med dit kreditkort først gøre brug af dine egne penge; dvs. de penge, som du har stående på den tilknyttede bankkonto.

Har du brugt alle pengene på kontoen, vil du herefter kunne gøre brug af din kredit. Kreditbeløbet bliver fastlagt sammen med din egen bank og varierer, alt efter, hvordan din økonomi ser ud. Kreditbeløbet kaldes også kreditmaksimum.

Har du et online kreditkort, vil du fra starten gøre brug af din kredit, når du betaler med dit kreditkort. For at tilbagebetale beløbet du har lånt, kan du fastsætte en månedlig tilbagebetaling fra din egen konto. Dermed kan du tilpasse dine udgifter og på den måde undgå, at din bankkonto ender i minus.

Det er en stor fordel i forbindelse med uforudsete udgifter, som altid kommer ubelejligt. Med et kreditkort vil du kunne vinde tid og dermed først betale udgifterne, når din løn rammer din konto.

Hvad kan et kreditkort?

Alt efter, hvilket kreditkort du har, byder det på forskellige ting.

Alle kreditkort kan altid benyttes til at:

  • Betale via en kortterminal
  • Betale online
  • Bestille hotel, billeje eller andet
  • Betale kontaktløs (gælder nyere kreditkort)
  • Hæve penge ved bankautomater

Derudover er der også forskellige fordele ved at have et kreditkort.

Nogle kreditkort fås nemlig med forsikringer, bonusordninger eller andre services. Med disse services kan du årligt spare penge.

Et kreditkort kan være en kæmpe fordel for dig, som ikke bryder sig om at gå med alt for mange kontanter. Når du taber eller får stjålet kontanter, er der ikke meget du kan gøre for at få dem tilbage.

Får du stjålet dit kreditkort, kan du straks spærre det og dermed sørge for, at andre ikke misbruger det. Du er dermed godt beskyttet mod tyveri og kan hurtigt bestille et nyt.

Kreditkortets sikkerhed

På kreditkortets bagside finder du tre kontrolcifre. Her står også indehaverens underskrift.

Det er en rigtig god idé at underskrive kortet, før det tages i brug. Ellers er kortet i realiteten ikke gyldigt.

De nye betalingskort har en indbygget mikrochip, som skal forhindre en del af de mange svindelnumre, der finder sted.

Det skyldes, at teknologien er mere avanceret, og det er derfor langt sværere for svindlerne at kryptere de nødvendige oplysninger. Således er underskriften også vigtig, da den er et tydeligt bevis på, at kortet tilhører dig og ikke tyven.

Forskellen på debet- og kreditkort

Et debitkort er et betalingskort, hvor du kan bruge de penge, som er på kortet, det vil sige, at du med et debitkort ikke har mulighed for at trække i minus – med mindre andet er aftalt med banken.

Det er vigtigt ikke at forveksle et kreditkort med et debetkort. Betaling med et debetkort forudsætter nemlig, at der står nok penge på kontoen til at dække det beløb, som du handler for – hvis der ikke står nok penge på den konto, som kortet er tilknyttet, afvises betalingen.

Et debitkort er fordelagtig, hvis du ønsker at holde styr på dine udgifter og ikke ønsker at bruge flere penge, end du egentlig har.

Derudover er et debitkort også mere sikker i forhold til tyveri, da der kun kan bruges så mange penge, som der står på din konto.

Et kendt debitkort blandt danskerne, som ofte bliver udstedt til unge mellem 15-18 år, er et Visa Electron-kort.

Hvem kan få udstedt kreditkort?

Det er ikke alle, der kan få udstedt et kreditkort.

Er du registreret i RKI eller et andet debitorregister, er det ikke muligt – ganske enkelt fordi, du får en kredit.

Hvilke regler, der gælder ift. de forskellige kreditkort, kan du få information om hos den enkelte kontoudsteder.

Prepaid-kort

Et Prepaid-kort er et betalingskort, som ikke bliver brugt ofte i Danmark. Kortet er ikke forbundet med en konto, og du skal i stedet altid sørge for at tanke det op, før man kan bruge det.

Med et Prepaid-kort har du ikke mulighed for at trække i minus. Du kan kun bruge det beløb, som du også har tanket på kortet.

Et land som bruger Prepaid-kortet ofte, er Tyskland. Tyskerne bruger Prepaid kortet, når de skal på ferie, og ikke ønsker at bruge mere end det beløb, de har overført på Prepaid-kortet.

Kreditkort fra Visa

Et af de mest brugte kreditkort i Danmark bliver udbudt af Visa. Visa er en global virksomhed, der tilbyder teknologiske betalingsløsninger til forbrugerne. Virksomheden er præsenteret i mere end 200 lande, hvilket gør det nemt at bruge betalingskortet over hele verden.

Med et betalingskort fra Visa, kan du nemt betale personligt, online eller via mobilen. Derudover kan du altid tjekke dit forbrug og styre dine penge.

VISA- VISA Logo

Visa tilbyder forskellige kort. Disse er; Visa Debit, Visa/Dankort, Visa Kredit, Visa Business og Visa Prepaid.

Visa kort fra Santander

Låneudbyderen Santander tilbyder forbrugerne som noget nyt, et Santander Red Visakort. Med et Red Visakort fra Santander er der masser af fordele:

  • Ingen årsgebyr
  • 45 dages rentefri kredit
  • Gebyrfrie kontanthævninger i udlandet

Ved brug af kreditten, kan du få en rente fra 8,95%. Santander tilbyder en kredit på op til 50.000 kroner til kreditkortet.

Det giver rig mulighed for at bruge lidt ad gangen over et længere stykke tid.

Ønsker du mere sikkerhed i forbindelse med dit kreditkort, tilbyder Santander også SAFE Extra. Med SAFE Extra er du som kortindehaver dækket, hvis du skulle opleve pludselig sygdom, arbejdsløshed eller dødsfald.

Visakort fra Bank Norwegian

Endnu en låneudbyder som tilbyder forbrugerne et kreditkort fra Visa, er Bank Norwegian.

Til kortet tilbyder Bank Norwegian op til 6 ugers rentefri kredit. Derudover sparer du med et Bank Norwegian kreditkort også gebyrerne væk, når du handler ind og foretager kontanthævninger.

Hver gang du bruger dit Bank Norwegian kreditkort, sparer du Cashpoints op. Dvs. at du får en procentdel af dit indkøb i Cashpoints når du handler med kortet. Du får:

  • 1% af købesummen når du bruger kortet til shopping eller andet
  • 5% af købesummen i Cashpoints når du køber LowFare-billetter
  • 20% af købesummen i Cashpoints når du køber Flex-billetter

Dine opsparede Cashpoints kan du bruge til at betale eller delbetale din næste rejse med Norwegian. Et Cashpoint udgør 1 Norske krone.

Visakort fra Ikano Bank

Også Ikano Bank har begyndt at tilbyde kreditkort online. Som noget særligt, kan du med et kreditkort fra Ikano Bank spare penge når du:

  • handler tøj i januar
  • ure og smykker i februar
  • sportstøj i sportsbutikker i marts osv.

Alt efter hvilken måned, vi befinder os i, vil der være besparelser på forskellige ting. Derudover er der 5% på caféer og restauranter hele året.

Det giver rig mulighed for dig at lave store besparelser, når du betaler med dit Ikano Bank kreditkort.

Rabatten, som du får når du bruger dit kort i fysiske butikker eller online, fratrækker Ikano Bank automatisk, når du betaler af på din konto.

Ønsker du at se, hvor meget du har sparet, så kan du se det på din konto i slutningen af hver måned. Du kan dog maksimalt få op til 1.000 kroner i rabat pr. måned og 5.000 kroner i samlet rabat pr. kalenderår.

Hos Ikano Bank kan du få et kreditkort med en kredit fra 5.000 kroner og op til 50.000 kroner.

Du ansøger om et kreditkort fra Ikano Bank, Santander eller Bank Norwegian online.

Kreditkort fra Mastercard

En anden Producent af kreditkort på det danske marked, er Mastercard. Mastercard er ligesom Visa også en global virksomhed, der tilbyder forbrugerne teknologiske betalingsløsninger.

I forhold til Visa, er Mastercard præsenteret i mere end 210 lande og territorier. Det gør Mastercard til det mest accepterede kort. Med et betalingskort fra Mastercard, kan du betale mere end 32 millioner steder.

Mastercard- Mastercard Logo

Hos Mastercard kan du få et kreditkort, et debet kort, et forudbetalt kort eller et Firmakort.

Ønsker du et kreditkort fra Mastercard, kan du få et Mastercard standard, Mastercard Guld, Mastercard Platinum eller World Signia Mastercard.

Et Mastercard Standard, er det typiske kreditkort fra Mastercard. Med dette får du et kreditkort, som giver dig 24 timers adgang til dine kontanter via hæveautomater og mere.

Med et Mastercard Guld, får du et kreditkort, som ikke kun giver dig muligheden for at betale over hele verden til enhver tid, men også giver dig ekstra fordele inklusiv en højere indkøbsgrænse.

Med et Mastercard Platinum får du en opgradering af Mastercard Guld. Du får med dette kort tilbudt det bedste, når det gælder købekraft og fordele og en endnu højere indkøbsgrænse.

Med et World Signia Mastercard, får du økonomisk fleksibilitet uden en forud fastlagt indkøbsgrænse. Derudover får du også rejsefordele og en enestående service.

Kreditkort eller lån?

Alt efter hvor mange penge, du har brug for, og hvornår, er der nogle fordele at hente, både når man ansøger om et kreditkort eller et lån.

Et kreditkort kan løbende give dig en mulighed for at låne penge, når du har brug for det. Et lån kan derimod hjælpe dig, hvis du mangler penge her og nu.

Fordele ved et kreditkort

Fordelene ved et kreditkort kan være mange, alt efter, hvilket kreditkort du vælger til dig selv. Det brede udvalg af betalingskort gør, at du kan få et kreditkort, som passer til lige netop dine behov.

Mangler du eksempelvis et kreditkort til brug engang imellem, er det en god idé at finde et kort, som ikke koster noget i årsgebyr. Bruger du dog dit betalingskort ofte, kan det være, at du skal finde et kort som kan give dig rabatter og andre fordele.

Et kreditkort fra Bank Norwegian kan eksempelvis være fordelagtig, hvis du rejser meget.

Med kreditkortet får du nemlig en rejseforsikring sammen med betalingskortet. Derudover sparer du Cashpoints op, som du kan bruge til at finansiere den næste rejse med.

De fleste kreditkort kan fås med en kredit på flere tusinde kroner. Ønsker du et kreditkort fra Santander, kan du få en kredit helt op på 50.000 kroner. Så snart du har modtaget kortet, kan denne kredit benyttes.

Det betyder, at du har rådighed over 50.000 kroner, som du kan bruge når du har lyst. Dog skal du altid huske på, at pengene også skal betales tilbage igen. Derudover vil der altid blive pålagt renter og gebyrer ved benyttelse af kreditten.

Planlægger du en renovering af huset, som kommer til at tage et længere stykke tid, vil en kredit måske være et godt valg for dig.

På denne måde kan du løbende betale regninger, og behøver ikke tage et lån, som du måske alligevel ikke kommer til at udnytte 100%. Derudover er en kredit også optimalt for dig, som bruger lidt flere penge i nogle måneder end andre.

Bruger du flere penge, end du tjener ind i én måned, kan du bruge din kredit, efter du har brugt din indtægt.

Fordele ved et lån

Fordelene ved et lån er, at lån for det meste er billigere i renter og gebyrer end en kredit. Derudover har du også rådighed over et større beløb på én gang.

Ønsker du eksempelvis at købe en ny bil, kan du finansiere denne med et lån. For det meste er en kredit på 50.000 kroner ikke nok til at finansiere et bilkøb eller andre større køb.

Derudover er løbetiden på tilbagebetalingen af en kredit ofte også sat meget kortere end på et lån.

Nogle udbydere af lån, tilbyder løbetider på hele 120 måneder. Det giver masser af muligheder for at tilpasse tilbagebetalingsbeløbet med ens eget rådighedsbeløb.

Har du brug for penge her og nu, er den hurtigste vej til penge også et lån.

Når du ansøger om et kreditkort, skal dette først fremstilles, før du kan få det. Derudover skal du også vente på at få din PIN-kode til kortet tilsendt.

Bestiller du et kreditkort online, tilbyder nogle udbydere også, at du selv kan bestemme din PIN-kode. Det gør det nemt for dig at huske koden, samtidig med at det sparer dig for ventetiden.

Kreditkort hos banken eller online?

I Danmark er det for det meste hos banken at forbrugerne får deres kreditkort. I udlandet er det dog blevet mere og mere normalt at få et kreditkort gennem en online udbyder. Derudover er det for det meste også muligt at få en større kredit online end hos banken.

Kan du ikke få det betalingskort, du ønsker hos sin bank, kan det derfor være, at du skal lede efter det online.

Når du får et kreditkort fra en online udbyder, får du for det meste også flere fordele med kortet.

Disse fordele er rabatter, opsparinger af points og bonusprogrammer. Dog skal du huske på, at du får et kreditkort med en kredit.

Ønsker du ikke at have rådighed over en kredit, burde du ikke søge efter et kreditkort online. I stedet bør du kontakte din egen bank og bestille et debit- eller visa electron kort. Disse bliver for det meste givet, uden at banken skal foretage en kreditvurdering af dig.

Med et kreditkort fra en online udbyder, får du ikke kortet forbundet med sin egen konto.

Dette kan både være en fordel og en ulempe. Holder du ikke øje med forbruget, kan du hurtigt komme til at bruge for mange penge.

Det kan føre til, at det private forbrug stiger, og du hver eneste måned bruger langt flere penge, end du har. Inden du derfor beslutter dig for at bestille et kreditkort, burde du først tænke over, om det overhoved er nødvendigt.

Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
Fairlån > Kreditkort

Seneste nyheder