Alt du bør vide om tilbagebetalingen af dit kviklån

Tilbagebetaligen af dit kviklån

Der er ingen tvivl om, at det kan være nemmere at optage et kviklån på nettet sammenlignet med lån i banken. 

Men det skal helst også være lige så nemt for dig at betale lånet tilbage, da du ellers kan ende i store problemer.

Måske har du også netop fundet det perfekte kviklån online – men hvordan bærer du dig ad med tilbagebetalingen?

Forbered dit budget på et kviklån

Inden at du går ud og optager et hurtigt kviklån online, er det først og fremmest vigtigt at sørge for, at din økonomi kan holde til en ekstra belastning.

Husk på, at et kviklån aldrig er gratis.

Låneudbyderne skal i sidste ende naturligvis tjene penge på at bevilge dig et lån.

Selvom du kan støde på kreditorer, der reklamerer for gratis lån, er der næsten altid omkostninger forbundet med lånet.

Dem skal du selvfølgelig tage højde for, inden at du vælger at låne penge.

Til trods for at kviklån er den fælles betegnelse for små, hurtige lån på nettet, kan de sagtens variere på tværs af forskellige låneudbydere.

Derfor er det også vigtigt, at du sammenligner de enkelte vilkår, renter og ikke mindst tilbagebetalingsperioden, inden at du optager et lån.

Ved at kigge på dit månedlige budget, kan du også nemt vurdere, om du er i stand til at betale den månedlige ydelse tilbage.

Optag aldrig et kviklån, hvis du allerede på forhånd kan se, at du får problemer med at få tingene til at hænge sammen økonomisk.

Løbetiden på kviklån

Løbetiderne på de forskellige kviklån kan variere.

Det er derfor vigtigt, at du vælger en betalingsperiode, som du er komfortabel med.

Nogle låntagere foretrækker at få lånet så hurtigt ud af verden, som muligt.

Ved at indfri lånet forholdsvis hurtigt, slipper du for at hænge på de dyre månedlige renter, hvorfor du hurtigere bliver gældfri.

Det kræver dog, at du er i stand til at betale lånet tilbage med en højere ydelse.

Andre foretrækker at betale en lavere månedlig ydelse, hvilket til gengæld giver dem mulighed for at indfri lånet i et tempo, der passer dem.

Ulempen ved dette er selvfølgelig, at jo længere tid, det tager dig at indfri det skyldige beløb, jo mere kommer du i sidste ende til at betale for lånet i renter.
Automatiser dine betalinger

Så snart din lånekontrakt er i hus og underskrevet, skal du begynde at tænke på tilbagebetalingen.

Langt de fleste låneudbydere kræver, at du betaler en fast månedlig ydelse hver måned som aftalt i kontrakten mellem jer.

I stedet for at bøvle med regninger og rykkere, er det altså en god idé at automatisere dine månedlige betalinger i din Netbank.

På den måde kan du få ro i sindet, velvidende om, at det aftalte beløb altid bliver trukket automatisk uden at du behøver at gøre noget.

Hvis du ikke betaler kviklånet tilbage

De fleste af os har oplevet at glemme at betale en regning til tiden.

Skulle det ske for dig, er det altså hverken verdens undergang eller noget, som du behøver at ligge søvnløs over.

Du vil sikkert modtage et rykkergebyr på 100 kroner – men så længe du sørger for, at denne bliver betalt, er det ikke noget som går ind og påvirker din kreditværdighed.

Glemmer du derimod alt om den aftalte månedlige ydelse mellem dig og din udbyder, og er du ikke i stand til at betale lånet tilbage, kan det få store konsekvenser for dig.

Du vil i starten modtage en del rykkere, hvilket i sidste ende kan føre til en RKI-registrering og inkasso på nakken.

Af samme grund er det yderst vigtigt, at du aldrig låner mere, end hvad du reelt, har råd til.

Mange kreditorer har dog forståelse for, at din situation kan ændre sig.

At ignorere breve, rykkere og telefonopkald er derfor det værste, du kan gøre.

Skulle der opstå ændringer i din økonomi som gør, at du får problemer med at betale den aftalte månedlige ydelse tilbage, er det vigtigt, at du kontakter din låneudbyder så hurtigt, som muligt.

Således kan I forhåbentligt sammen finde en løsning, som fungerer for begge parter.