Hvad betyder ÅOP?

Hvad er AAOP

ÅOP er forkortelsen for Årlige Omkostninger i Procent.

Den fortæller dig, hvad dit lån samlet set kommer til at koste dig.

ÅOP udgør alle omkostninger, som årligt er forbundet med dit lån. Dvs. renter, gebyrer og diverse afgifter.

Ønsker du det billigste quicklån, skal du kigge efter den laveste ÅOP.

Dette indeholder ÅOP

Når du tager et lån, vil der i de fleste tilfælde være følgende omkostninger forbundet med det:

  • Stiftelsesgebyr (engangsomkostning)
  • Ekspeditionsgebyr (engangsomkostning)
  • Kontogebyrer (månedligt eller årligt)
  • Administrationsgebyrer
  • Renter

I nogle tilfælde vil der være flere eller færre omkostninger forbundet med låntagningen.

Alle disse omkostninger bliver indregnet i lånets årlige omkostninger. Det vil sige, at du i procenttallet får et samlet tal, hvor der er taget højde for alt – lige fra renten til forskellige stiftelsesgebyrer.

Ved lån med en længere løbetid vil de årlige omkostninger i procent ofte være lavere, da stiftelsesprovisionen deles over en længere periode.

Brug ÅOP som en guide, når du ønsker at låne penge online. Men husk, at tallet kun kan bruges til at sammenligne samme type lån. Du kan eksempelvis ikke bruge tallet til at sammenligne et kviklån med et billån.

Eksempel:

Lad os sige, at du optager et almindeligt annuitetslån på 50.000 kr., der har en løbetid på 3 år.

  • Dit lån har en renskrivning pr. kvartal, en månedlig fast ydelse, en årlig rente på 8% og en debitorrente på 8,243%. Stiftelsesprovisionen er på 500 kr.
  • Du får et samlet disponibelt beløb på 49.500 kr. og din ÅOP før Skat vil være på 8,98%.
  • Optager du derimod præcis samme lån med en løbetid på 5 år, vil resultatet blive 8,70%.

Faldet skyldes, at stiftelsesprovisionen vejes mere på et kortere lån og derfor har større indflydelse på den endelige ÅOP.

ÅOP varierer

ÅOP varierer fra låntype til låntype da størrelsen, varigheden og det aftalte afdrag oftest vil være forskellige.

For hver eneste långiver er den årlige omkostning i procent et lovpligtigt nøgletal, der skal oplyses.

Du kan dermed altid finde den, ligemeget om du tager et billån, forbrugslån, mikrolån eller andet.

Da du er oplyst om den samlede pris for lånet, vil du samtidig aldrig opleve at blive overrasket over skjulte renter, gebyrer eller andre uventede omkostninger.

Husk derfor altid at holde øje med ÅOP, før du underskriver en låneaftale.

Krav at oplyse om ÅOP

I dag er lånevirksomheder i Danmark reguleret af Finanstilsynet og Kreditaftaleloven for at sikre ansvarlig udlån til forbrugere.

Af den grund er lånevirksomheder i Danmark er bl.a. underlagt kravet om at oplyse om lånets ÅOP.

Dette krav er blevet indført med henblik på at undgå skjulte omkostninger, så forbrugeren kan se lånets reelle pris.

De årlige omkostninger i procent skal både fremgå på udbyderen hjemmeside samt i en potentiel låneaftale.

Du kan altså altid blive oplyst om lånets årlige omkostninger, før du godkender dine lånevilkår. Således undgår du at takke ja til en aftale med en for høj ÅOP, som din økonomi ikke kan holde til.

Vær opmærksom på, at udbydernes hjemmeside blot viser en vejledende ÅOP (fra minimum til maksimum). 

Du kan derfor først vide, hvad de årlige omkostninger for dit lån, vil ligge på, når du har modtaget din låneaftale.