Hvad betyder et afdrag?

Hvad er afdrag?

Når man indgår en låneaftale, skal det lånte beløb betales tilbage igen. Dette sker i forskellige rater, og disse rater kaldes typisk for afdrag. Oftest vil man i forbindelse med oprettelsen af selve lånet, have indgået en aftale om, hvor ofte og med, hvor store beløb, man betaler sin gæld tilbage.

Et afdrag er en delvis betaling af en større gæld. Man betaler som regel afdragene på sin gæld hver måned.

 

Et afdrag – Typer

De typiske afdrag bliver lavet i afdragsordninger, hvor du laver en delvis betaling på din gæld hver måned. Andre typer af afdragsordninger er kvartalsvis eller årlig tilbagebetaling.

Uanset, hvor stort eller lille et lån, du tager, vil en del af aftalen således indeholde en afdragsordning. Afdragene fastsættes oftest ud fra, hvor meget du og långiver vurderer, du kan betale tilbage ad gangen.

Hvis du har en lav indkomst, kan afdragsordningerne aftales til at løbe over længere tid – det vil sige, at dit låns løbetid kan forlænges. Har du en betydelig indkomst, er det mest fordelagtigt for dig at vælge så kort en løbetid som muligt, da du på denne måde betaler færrest mulige renter.