Hvornår kan det betale sig, at vælge en lang løbetid?

Når du skal låne penge, er det vigtigt, at du overvejer om du vil have en kort eller en lang løbetid. Det er meget afgørende for størrelsen af dine afdrag på lånet og de samlede gebyrer.

 

Gør dit hjemmearbejde

Når man skal ud og låne penge, er det vigtigt, at man sørger for at sætte sig godt ind i de muligheder, som banker og øvrige kreditinstitutter tilbyder deres kunder. Man bør gøre et grundigt forarbejde inden man definitivt beslutter sig for en af de mange låntyper, der findes på markedet.

De informationer, man finder frem til, skal man så sammenholde med ens økonomi, både aktuelt og fremadrettet. Det gør man ved at forholde sig så realistisk som overhovedet muligt til, hvordan éns indtægter, udgifter og arbejdsliv er her og nu. Men ligeledes også hvordan disse faktorer formentligt vil være om nogle år.

Det er klart, at det ikke er muligt at spå om fremtiden, det kan ingen. Hvad der dog er muligt, er at forholde sig så objektivt som muligt, til det behov man har for et lån. Og så hernæst sammenholde det med éns økonomiske formåen i det pågældende låns løbetid.

 

Vælg løbetid i forhold til livsomstændigheder

Når man overvejer at optage et lån med lang løbetid, eksempelvis et boliglån, bør man overveje, om det passer ind i ens liv, de kommende år. Man skal derfor kort sagt sørge for, at vælge den løbetid, som matcher éns planer bedst.

Et boliglån har typisk en løbetid på 20 eller 30 år. Det betyder ikke, at man ikke kan indgå en aftale om en løbetid på 10 år, 15 år, 18 år eller 23 år. Det kan for de fleste låntagere dog betale sig, at have en længerevarende løbetid. Det kan det ganske enkelt fordi det vil betyde, at man aktuelt opnår så billig en ydelse som muligt. Når man tager et lån til finansiering af en helårsbolig, er 30 år den længste løbetid, man kan få.

Hvis man ikke går efter den lavest mulige ydelse her og nu, men går efter at få betalt lånet ud inden et bestemt tidspunkt, kan man vælge en anden længerevarende løbetid på 20 år. Det kan eksempelvis være en eventuel pensionering, som man gerne vil være gældfri til. Man kan derfor planlægge, at have betalt den sidste ydelse på ens boliglån, før man påbegynder sin pensionisttilværelse.

Dermed kan man med ro i sindet se frem til at nyde den, velvidende at man er gældfri. Der er igen tvivl om, at det er en god idé. Selvom det betyder, at man i de 20 år, hvor lånet løber, skal betale en højere månedlig ydelse, end hvis man havde taget et 30-årigt lån.

 

Jo længere løbetid – jo dyrere lån?

Umiddelbart kan det virke som om, at det er billigere at vælge et lån med lang løbetid, fordi man spreder lånet ud på flere måneder og derved opnår lavere ydelser. Dét man bare skal forstå, er, at når man vælger en længere løbetid, så er det ikke alene afdragene, man betaler. Der løber også renter og gebyrer på i væsentligt længere tid.

Derfor vil man ved udligning af lånet med den længerevarende løbetid faktisk ende med at betale flere penge for at låne præcis det samme beløb. Det kommer som en stor overraskelse for rigtigt mange.

Denne artikel skulle gerne have gjort dig klogere på, hvad der er den rigtige løsning i forbindelse med dit låns løbetid. Om den skal være kort eller lang er helt op til dig. Men gør dig selv en tjeneste og undersøg de samlede omkostninger for dit lån, inden du skriver under på noget.