Kontantlån – hvad er det?

Realkreditlån – hvad er et realkreditlån, og hvilke typer af realkreditlån findes der?

Et kontantlån er et realkreditlån, som omregnes til og udbetalt i kontanter. Derudover kan et kontantlån også benyttes som det vi normalt betegner som et forbrugslån. Når et kontantlån omregnes til kontanter, vil det sige at realkreditinstituttet sælger de aftalte obligationer, for at fremskaffe kapital til det kontante lånebeløb.

Hvad kan et kontantlån bruges til?

Et kontantlån er en god måde at finansiere et større køb på. Det kan være et større køb som køb af ejerbolig eller sommerhus. Ved et sådant køb er et kontantlån praktisk, da du får et fastforrentet lån med høj sikkerhed for dig og din familie.

Fast eller variabel rente ved kontantlån?

Kontantlån findes både med fast og variabel rente. Og der kan naturligvis være fordele og ulemper ved begge dele.

Med et fastforrentet kontantlån er fordelen at du allerede fra start ved hvad rentesatsen og ydelsen vil være. For at låntager kan optage et kontantlån, skal långiver sælge et antal obligationer. Når kursen på de obligationer, der skal sælges, er fastlåst, er renten og ydelsen på lånet en realitet. Der er således tale om et lån med en fast rente, så længe lånet løber.

Når man optager et kontantlån med variabel rente, kender man renten frem til næste gang lånet skal forrentes. Derfor går denne type lån under betegnelsen rentetilpasningslån. Lån med en variable rente har den fordel, at renten og ydelsen i en årrække har været lavere end ved kontantlån med fast rente. Ulempen er at du risikerer en højere ydelse for den kommende periode, hvis renten udvikler sig uheldigt.

Yderligere info om renten

Et kontantlån med en variabel rente vil som regel have en løbetid på mellem 10 og 30 år. Normalt vil det være muligt at vælge rentetilpasningsperioder på mellem 1 og 10 år ved denne type lån.

Den store forskel mellem kontantlånet med rentetilpasning og kontantlånet med fast rente er, at samtlige obligationer ikke sælges med det samme ved renetilpasningslånet. Der sælges obligationer flere gange i løbet af lånets løbetid. Ved et kontantlån med variabel rente vil låntageren ofte selv kunne styre, hvor ofte rentetilpasningerne skal ske indenfor intervallerne mellem 1-10 år.

Hvad skal man være opmærksom på ved et kontantlån?

Ved et kontantlån kan du trække et eventuelt kurstab fra i SKAT, hvilket kan vise sig at være en stor fordel.

Tilgengæld skal du med et kontantlån begynde at afdrage på lånet med det samme, da denne type lån ikke kan etableres med afdragsfrihed. Derfor kræver det en vis økonomisk robusthed for at låntager bliver godkendt til et kontantlån. Fordelen er at lånet til gengæld betales hurtigere ud, end et obligationslån med afdragsfrihed ville.

Snak med dit realkreditinstitut om kontantlån

Da kontantlånet hører under lån hos et realkreditinstitut er det vigtigt at du kontakter dit realkreditinstitut for at få nærmere information omkring kontantlån. Realkreditinstituttet kan også hjælpe dig med at give en konkret vurdering af, om denne type lån giver mening i din situation som boligkøber, eller om et andet lån vil være mere fordelagtigt for dig.

Som tidligere nævnt kan et kontantlån også bruges til andet end et boliglån. Det kan eksempelvis være relevant hvis du står i en situation hvor du drømmer om en renovering af dit hus, etablering af en tilbygning eller lignende. Vi anbefaler at du uanset dit behov tager en snak med dit realkreditinstitut for at høre mere om dine muligheder for at optage et kontantlån.

Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
Fairlån > Boliglån > Kontantlån – hvad er det?

Seneste nyheder