Låneprovenu og hovedstol – hvad betyder disse begreber?

Låneprovenu og hovedstol – hvad betyder disse begreber

Er du i færd med at undersøge dine muligheder for lån, vil du måske støde på begreber som låneprovenu og hovedstol.

Begge begreber dækker over lånebeløbet – men på hver deres måde.

I denne artikel udpensler vi begge begreber, så du får afklaring på hver deres betydning.

Hvad betyder låneprovenu?

Provenu betyder helt basalt et udbytte eller en indtægt.

Men når vi taler om lån, kaldes dette udbytte som regel for et låneprovenu, hvilket giver begrebet en mere kompleks betydningen.

Når du eksempelvis optager et lån, er låneprovenuet det konkrete beløb, du har behov for at låne.

Et låneprovenu er altså de penge, du gerne vil stå med i hånden for at kunne realisere en bestemt drøm eller indfri et bestemt ønske.

Låneprovenuet er således det ønskede lånebeløb, du søger at låne hos den pågældende låneudbyder.

Eksempel på låneprovenu

Når du ønsker at låne eksempelvis 100.000 kroner, vil du modtage dette lånebeløb, eller låneprovenu, af låneudbyderen.

Men med stiftelsesomkostninger og kurstab oveni, vil det eksakte lånebeløb ligge på omkring 114.000 kroner. Dette beløb udgør således det samlede beløb, som du skal betale tilbage.

Typisk vil banken opkræve en stiftelsesprovison, der ligger på omkring 2% af låneprovenuets størrelse.

Du skal hermed huske på, at et provenu sjældent udgør det reelle beløb, der skal tilbagebetales.

Det kan derfor betale sig at have stiftelsesgebyret og kurstab for øje, hver gang du ønsker at låne penge – online såvel som i banken.

Låneprovenu – ikke det samme som hovedstol

Låneprovenuet skal dog ikke forveksles med lånets hovedstol, da et låneprovenu er lånebeløbet i sin reneste form.

Det vil sige, at et låneprovenu er uden alle de ekstra gebyrer og omkostninger, der normalt bliver påregnet et lån, før pengene udbetales til din konto.

Når du låner penge, pålægges der nemlig typisk en række gebyrer og andre omkostninger til låneprovenuet, hvorfor du reelt set låner mere end selve provenuet.

Stiftelsesomkostninger og kurstab i sammenspil med låneprovenuet udgør således det, der kaldes hovedstol.

Hovedstolen er derfor det samlede beløb, du rent faktisk låner, og som dernæst skal forrentes og tilbagebetales.

Hovedstolen forbliver dog det samme, da dette beløb udgør det samlede beløb, du startede med at låne.

Efterhånden som du tilbagebetaler gælden, vil restgælden løbende bliver mindre.

Hvad betyder hovedstol?

Som nævnt, refererer hovedstolen til størrelsen på den oprindelige indstiftede gæld.

Det vil sige, at selvom du betaler af på et lån i form af afdrag, vil lånets hovedstol være uforandret.

Et låns hovedstol består af flere forskellige dele.

Disse forskellige dele dækker over:

  • kurstab
  • låneprovenu
  • stiftelsesomkostninger

Hovedstolen er et konstant fast beløb, som kun ændrer sig, hvis du ændrer forholdene på dit lån – eksempelvis hvis du konverterer dit lån til en anden låntype, omlægger dit lån eller lignende.

Forskel på restgæld og hovedstol

Hovedstolen skal ikke forveksles med restgæld.

Beløbet for hovedstolen og restgælden vil kun være enslydende, hvis der ikke er afdraget på lånet – overhovedet.

Restgælden kan du udregne ved at trække afdrag fra hovedstol.

De afbetalinger, du foretager på et lån, bliver delt op i rente og afdrag, hvor summen af de afdrag, du laver gennem hele lånets løbetid, er enslydende med hovedstolen.

Hovedstolens brug

Hovedstolen bruges blandt andet, så du kan holde styr på, hvad du skal have afdraget på dit lån, før du kan definere lånet som indfriet.

Det er altså lånets faktiske størrelse – og er ikke enslydende med det beløb, som låntager reelt set får udbetalt.

Betaling af renter beregnes også ud fra det givne låns hovedstol.

Er du interesseret i at se dine online lånemuligheder? 

Find og sammenlign online quicklån her.