Løbetid på lån – Sådan vælger du den rette løbetid

Er du på udkig efter et lån, er der visse faktorer, du skal overveje.

En af disse er lånets løbetid. 

Når det drejer sig om at låne penge, har løbetid ikke noget med din hund at gøre.

Løbetid betyder i stedet den tid, tilbagebetalingen af dit lån kommer til at løbe over. Altså, hvor mange måneder, eller måske endda år, det tager dig at tilbagebetale lånet.

Løbetiden afgør derfor, hvor lang tid du skal afbetale dit lån og dermed også, hvor stort et beløb du skal betale for lånet.

De fleste tænker sikkert: Så kort tid som muligt. Hvilket er rigtigt nok, men kun delvist rigtigt.

I denne artikel kan du læse meget mere om løbetid på lån, så du er bedre i stand til at vælge den rette løbetid til dig og din økonomi.

Benyt også vores sammenligningstjeneste af online lån til at finde lånemuligheder fra en lang række online låneudbydere. 

Hvad er løbetid på lån?

Lånets løbetid udgør den samlede tid, du bruger på at tilbagebetale det beløb, du har lånt. 

Løbetiden er derfor det samme som tilbagebetalingsperioden.

Ved tilbagebetalingen skal du huske, at renter og øvrige gebyrer også skal betales, før løbetiden er afsluttet.

Ofte kan du vælge løbetiden selv, og på denne måde fastlægge den månedlige ydelse.

Lånets løbetid spiller dermed en stor rolle, hvis du ønsker et lån, som passer til din økonomi.

Vil du tilpasse lånet din økonomi, er det afgørende, at du har et godt overblik over din økonomiske situation.

Det vil med andre ord sige, at du er klar over, hvilke indtægter der går ind på kontoen hver måned. Det samme gælder for, hvilke udgifter du har.

Det er nemlig indtægter minus udgifter, som afgør, hvor stort et beløb du kan afsætte månedligt til at afdrage på lånet.

Og her handler det om at være så realistisk som mulig.

Sæt derfor aldrig løbetiden på lånet for kort, for på den måde at prøve at spare penge. Det ender med at du får rykkere, hvis du ikke har økonomien til at dække raterne.

Jo længere løbetid – jo dyrere lån?

Umiddelbart kan det virke som om, at det er billigere at vælge et lån med lang løbetid, da du spreder lånet ud på flere måneder og derved opnår lavere ydelser.

Du skal dog huske på, at når du vælger en længere løbetid, er det ikke alene afdragene, du betaler i længere tid.

Der løber også renter og gebyrer på i væsentligt længere tid.

Derfor vil du ved udligning af lånet med den længerevarende løbetid, faktisk ende med at betale flere penge for det samme beløb.

Det kommer som en stor overraskelse for rigtig mange, hvorfor det er vigtigt at understrege dette. 

Vi anbefaler, at du ikke vælger en længere løbetid end behov er. Sådan slipper du udenom de ekstra renter, der bliver pålagt lånet.

Det kan være billigst at betale hurtigt, men…

Det er rigtigt, at det er en god idé at tilbagebetale et lån hurtigt, da du kun skal betale renter over en kort periode.

På den anden side kan du komme til at sætte dig selv for stramt, hvis din økonomi ikke kan holde til de store månedlige ydelser. 

Du skal helt undgå at sætte dig selv i en situation, hvor du ikke kan betale lånet tilbage som aftalt.

Dette vil som minimum gøre det hele lang dyrere for dig, da en ny låneaftale herved skal udarbejdet.

Ignorerer du blot betalingerne, vil du modtage op til tre rykkere, hvorefter du bliver overdraget til Inkasso.

Det kan i sidste ende få dig registreret som dårlig betaler i RKI eller Debitor Registret. Havner du i et af disse registrer, vil det ikke være muligt for dig at blive godkendt til et lån.

Tilpas løbetiden så afdragene passer

Det gælder om at vælge en løbetid, der giver et rimeligt månedligt beløb i afdrag, som alt i alt passer til din økonomi.

Løbetiden bør således tilpasses dit månedlige rådighedsbeløb, så du realistisk kan klare afdragene uden at vælte.

Med andre ord: Før du optager et lån og vælger løbetid, skal du lægge et budget over din privatøkonomi.

Pas på!

Undlad at vælge en for lang løbetid for at få luft i budgettet.

Hvis du er for flink ved dig selv, ender det med at koste dig alt for meget i den anden ende.

Vælg derfor en løbetid, der hverken er for kort eller for lang. Derved tilbagebetales lånet hurtigt, men ikke så hurtigt, at din økonomi revner.

Når du tager et lån, er det altså vigtigt, at du forinden har beregnet alle udgifter (faste som varierende), så der ikke kan komme overraskelser undervejs.

Selvfølgelig kan du altid komme ud for at få en ekstra udgift, hvis eksempelvis vaskemaskinen pludselig går i stykker, eller bilen ikke vil starte.

Derfor råder vi til, at du har en buffer med i dine beregninger.

På den måde undgår du at skulle låne penge igen, når uventede ekstra udgifter opstår. Lav en realistisk låneaftale med din låneudbyder, så du også ubesværet kan tilbagebetale lånebeløbet.

Vælg løbetid i forhold til livsomstændigheder

Når du overvejer at optage et lån med lang løbetid (eksempelvis et boliglån), bør du overveje, om det passer ind i dit liv de kommende år.

Du skal derfor, kort sagt, sørge for at vælge den løbetid, som matcher dine planer bedst.

Et boliglån har typisk en løbetid på 20 eller 30 år. Det betyder ikke, at du ikke kan indgå en aftale om en løbetid på 10 år, 15 år, 18 år eller 23 år.

Det kan for de fleste låntagere dog betale sig at have en længerevarende løbetid.

Det kan det ganske enkelt, da det vil betyde, at du aktuelt opnår så billig en ydelse som muligt.

Når du tager et lån til finansiering af en helårsbolig, er 30 år den længste løbetid, du kan få.

Hvis du ikke går efter den lavest mulige ydelse her og nu, men derimod ønsker at få betalt lånet ud inden et bestemt tidspunkt, kan du vælge en anden længerevarende løbetid på 20 år.

Det kan eksempelvis være en eventuel pensionering, som du gerne vil være gældfri til.

Du kan derfor planlægge, at have betalt den sidste ydelse på dit boliglån, før du påbegynder din pensionisttilværelse. 

Dermed kan du med ro i sindet se frem til at nyde den, velvidende at du er gældfri.

Der er ingen tvivl om, at det er en god idé – selvom det betyder, at du i de 20 år, hvor lånet løber, skal betale en højere månedlig ydelse, end hvis du havde taget et 30-årigt lån.

TIP: Sammenlign lånemuligheder

Når du skal ud og låne penge, er det vigtigt, at du sørger for at sætte dig godt ind i de muligheder, som banker og øvrige kreditinstitutter tilbyder dig.

Du bør gøre et grundigt forarbejde, inden du definitivt beslutter dig for en af de mange låntyper, der findes på markedet.

For at sikre dig en løsning, der er så optimal som mulig i forhold til dine behov, bør du altså kontakte flere forskellige långivere.

Det gælder, hvad enten der er tale om banker eller andre kreditinstitutter. Det bør du gøre for at finde frem til det lån, der giver bedst mening, både nu og senere hen.

Online kan du på ingen tid få overblikket over lånemarkedet ved at bruge vores side.

Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
Fairlån > Lån penge > Løbetid på lån – Sådan vælger du den rette løbetid

Seneste nyheder