Anmeldelse af Bank Norwegian kreditkort

Bank Norwegian tilbyder mange finansielle løsninger – deriblandt kreditkort. Benyt dit Bank Norwegian-kort til at betale for dagligvarer og andet køb på nettet samt indsaml CashPoints og få rabatter.

3/5 Anmeldt af Fairlån
Denne anmeldelse er baseret på en række udvalgte parametre, herunder kvaliteten af kundeservice og tilbudte lån.

Bank Norwegian kreditkort

Bank Norwegian A/S har masser af tilbud til deres kunder. Bank Norwegian tilbyder forskellige lånepakker og derudover også et kreditkort.

Med et Bank Norwegian kreditkort får du en masse fordele.

Fordele ved et Bank Norwegian kreditkort

Ønsker du at få et kreditkort, som giver dig en lang række fordele – især hvis du ofte rejser?

Så er et Bank Norwegian kreditkort muligvis det rigtige valg.

Et Bank Norwegian kreditkort koster ikke noget i årsgebyr. Derudover kan du også bruge det frit i hele Danmark uden at skulle betale gebyrer for det.

Befinder du dig i udlandet, kan du også her hæve ved bankautomater uden at skulle betale gebyrer.

Dog er der et valutatillæg på 1,75% af vekselkursen på kortet ved anvendelse i anden valuta end den danske krone.

Endnu en fordel er, at du får en gratis rejseforsikring og en afbestillingsforsikring med til kortet. Og hver eneste gang du benytter dit Bank Norwegian kreditkort samler du CashPoints.

Disse kan bruges til at betale en rejse helt eller delvist – alt efter hvor mange Cash-Points, du har optjent.

Bruger du kortet til at købe flybilletter hos Norwegian, optjener du 5% CashPoints på LowFare-billetter og hele 20% på Flex-billetter.

Derudover kan du også benytte en kredit, som du kan få tilbudt sammen med kortet.

Din kredit kan bruges i 6 uger rentefrit. Herefter vil renter blive pålagt.

Ved benyttelse af kreditten kan du tilbagebetale beløbet ligesom ved et forbrugslån med månedlige rater.

Har du svært ved at huske en PIN-kode, så er det muligt at vælge din helt egen personlige kode, hvis du ønsker dette.

På denne måde glemmer du aldrig din kode, da du selv har valgt den. Du kan eksempelvis tage din egen fødselsdag eller en anden vigtig dato som PIN-kode.

Derudover er det også muligt at betale kontaktløs med et Bank Norwegian kreditkort.

Ved kontaktløs betaling behøver du ikke længere at sætte dit kort i kortlæseren og indtaste din PIN-kode for at gennemføre et køb.

I stedet kan du bare holde kortet over kortlæseren og kort tid efter vil købet være gennemført.

Det gør det muligt at spare tid ved den daglige indkøb. Dog bliver man bedt om at indtaste en PIN-kode ved beløb over 200 kr.

CashPoints til et Bank Norwegian kreditkort

Alt efter hvor meget du benytter kreditkortet og til hvad, så kan du optjene CashPoints.

Et Cash-Point udgør én Norsk krone. Benytter du dit Bank Norwegian kreditkort til at betale dagligvarer i et supermarked eller andet, giver hver eneste indkøb du laver med kreditkortet 1 procent af beløbet. Køber du LowFare-billetter med kreditkortet, får du hele 5% af billetprisen i CashPoints.

Den største fortjeneste opnår du når du køber Flex-billetter med dit Bank Norwegian Kreditkort. Her får du hele 20% af billetprisen.

Dine CashPoints beregnes netto på flyprisen og er eksklusiv skatter og afgifter.

Optjener du CashPoints, skan du ikke give disse videre til en anden person.

Alle CashPoints er personlige.

Har du allerede et Bank Norwegian kreditkort, kan du se dine optjente CashPoints ved at gå på Bank Norwegians hjemmeside og finde "MinSide" eller ved at besøge norwegianreward.com.

Kredit med et Bank Norwegian Kreditkort

Som nævnt tidligere, er det muligt at få en kredit, når du får et kreditkort hos Bank Norwegian.

Det maksimale beløb på en kredit på et Bank Norwegian Kreditkort er på 100.000 kroner. Renten på en Bank Norwegian kredit er på 19,99%.

Bruger du kreditten, kan denne afvikles ligesom et almindeligt forbrugslån, hvor du betaler et bestemt beløb tilbage hver eneste måned.

Husk dog, at et lån altid er en ekstra belastning på økonomien.

Bliv forsikret med et Bank Norwegian kreditkort

Rejser du ofte, er et Bank Norwegian kreditkort især for dig meget fordelagtig.

Med et Bank Norwegian kreditkort får du nemlig en rejse- og afbestillingsforsikring.

Denne dækker dig blandt andet ved tyveri af penge, forsinkelse af bagage, sygdom på rejsen, forsinket fremmøde ved hjemrejsen og andet.

Selvrisikoen ligger på 500 kroner pr. skadestilfælde. Dog er forsinkelse undtaget for selvrisikoen.

Derudover dækker forsikringen ikke enkelte lande, hvilket du også skal være opmærksom på.

Har du en forsikring til kreditkortet, er du ikke kun selv dækket af forsikringen. Ægtefællen, partneren eller samleveren og børnene er også dækket af denne forsikring.

Derudover er også plejebørn, stedbørn eller adoptivbørn under 21 år, som har samme adresse som kortholderen, dækket af forsikringen.

Selv når ejeren af kortet ikke deltager i rejsen, er familien alligevel dækket. Du skal altid have et sundhedskort, der er gyldigt på afrejsetidspunktet.

Er du over 70 år gammel, gælder andre regler for, hvad du bliver dækket af.

Blandt andet gælder ulykke- og afbestillingsforsikringen ikke, ligesom sygdomsudgifter og hjemtransport ikke dækkes.

Oplever du, at du er blevet syg i løbet af rejsen og derfor ikke kan rejse hjem igen, dækker forsikringen op til 30 døgn ekstra. I sådan et tilfælde skal du fremsende en lægeerklæring og kontakte SOS International.

Sådan ansøger du om Norwegian-kortet

Ønsker du at ansøge om et Bank Norwegian kreditkort, kan du gøre dette direkte fra Bank Norwegians hjemmeside. 

Det første, du skal gøre for at ansøge, er at udfylde de oplysninger, som Bank Norwegian ønsker at modtage.

Disse er:

  • dit CPR-nummer,
  • dit fulde navn,
  • din e-mail adresse,
  • dit private mobilnummer.

Herefter trykker du på "Næste".

Nu er du på trin to i ansøgningsprocessen.

Her ønsker Bank Norwegian informationer om din økonomi.

Derfor skal du angive:

  • din civilstand,
  • hvor mange børn, du har, som er under 18 år,
  • hvilken boligform, du bor i,
  • dit statsborgerskab,
  • din beskæftigelse,
  • din månedsløn før skat,
  • om du har et Dankort eller et VISA/Dankort,
  • hvordan dine gældsforhold ser ud.

Bor du til leje, skal du også oplyse hvad din husleje pr. måned ligger på.

Derudover skal du også oplyse hvilket land, du har statsborgerskab i og hvor mange år, du har opholdet dig i danmark, hvis ikke du er dansk statsborger.

Er alle informationer angivet korrekt, kan du igen trykke på "Næste".

På den sidste side bedes du om at bekræfte, at dine oplysninger er korrekte, hvorefter du kan sende ansøgningen afsted til Bank Norwegian.

Efter Bank Norwegian har behandlet din ansøgning, vil du få besked på, om du kan få et Bank Norwegian kreditkort eller ikke.

Modtager du kortet, kan dette anvendes med det samme.