Når man optager et lån, er der mange aspekter at holde øje med, og det kan være uoverskueligt at få et overblik over sine lånemuligheder. Der er et hav af forskellige låneudbydere, som tilbyder alt fra forbrugslån og kviklån til boliglån, billån og samlelån. Så hvordan finder man den rigtige låneudbyder, og hvilke begreber bør man holde øje med?
På denne side kan du blive godt forberedt til at beslutte, om du skal optage et lån, og hvilken låneudbyder du i så fald skal vælge. Vi gennemgår fem af de vigtigste finansielle begreber, du bør kende, før du optager et lån. Læs med og bliv klogere på disse essentielle begreber.
1. Budget
Langt de fleste af os kender allerede til et budget, men det er langt fra alle, der har styr på, hvordan det opbygges. Inden man optager et lån, er det vigtigt at lægge et budget, som kan give et overblik over alle dine indtægter og udgifter. Det kan vise dig, om du rent faktisk har brug for et lån, eller om du har plads i budgettet til at spare pengene op selv.
Med et budget kan du også skabe et overblik over de økonomiske konsekvenser af dit nye lån. Budgettet vil fortælle dig, om der er plads i din økonomi til at betale af på lånet, og hvor meget din disponible indkomst påvirkes. Brug budgetskabelonen her hos FairLån for at komme godt i gang med dit budget.
2. Debitorrente/effektiv rente
Debitorrente, som også kaldes den effektive rente, er den årlige rente, du betaler på dit lån. Debitorrenten kan være forskellig fra den pålydende rente, hvis der tilskrives renter på lånet flere gange om året. Hvis den pålydende rente f.eks. er 8 %, vil debitorrenten være:
- 8,16 % med halvårlige rentetilskrivninger
- 8,24 % med kvartalsvise tilskrivninger
- 8,30 % med månedlige tilskrivninger.
Debitorrenten er mere relevant at holde øje med end den pålydende rente, da den også tager højde for effekten af renters rente ved flere tilskrivninger.
3. Løbetid
Løbetiden for et lån er et udtryk for den samlede periode, hvori lånet afdrages. Det kaldes også afbetalingsperioden. Jo længere løbetiden er, jo længere tid vil der blive tilskrevet renter på dit lån. Derfor vil et lån med en længere løbetid alt andet lige være dyrere i forhold til et lån, der afbetales over en kortere periode.
4. Kreditvurdering
En kreditvurdering er en låneudbyders vurdering af din evne til at betale lånet tilbage. Udbyderen af lånet vil se på din økonomi og vurdere, hvor sandsynligt det er, at du kommer til at betale hele lånet tilbage. Der kan være mange forskellige måder at lave en kreditvurdering på, og nogle låneudbydere vil lægge mere vægt på visse faktorer end andre. Nogle af de ting, der kigges på, er:
- Dine indtægter og udgifter
- Din gæld
- RKI-registrering
- Tidligere tilbagebetalingshistorik
Kreditvurderinger foretages ikke ved alle lånetyper. Eksempelvis vil mindre forbrugslån ofte kunne optages uden en kreditvurdering. Er der tale om større lån, vil kreditorerne dog vurdere din evne til at betale lånet tilbage. Får du en dårlig kreditvurdering, kan du komme til at betale en højere rente.
5. ÅOP
Debitorrenten kan være vigtig at kende til, men den fortæller ikke om de samlede omkostninger ved et lån. Her kommer ÅOP ind i billedet. ÅOP står for årlige omkostninger i procent og viser, hvad lånet samlet set kommer til at koste. Det inkluderer også gebyrer og stiftelsesomkostninger, så derfor er ÅOP det mest relevante tal at kigge på, når du sammenligner lånetilbud. Alle låneudbydere skal oplyse om ÅOP i deres lån, så du vil altid kunne finde det og sammenligne tallet med andre lån. Det er også ud fra ÅOP, at der er fastsat grænser for, hvor meget et lån må koste i Danmark.
De årlige omkostninger i procent giver et samlet udtryk for, hvor meget et lån koster om året. Det inkluderer både omkostningerne ved at betale renter og afdrag på lånet samt alle gebyrer og øvrige omkostninger. Med alle disse informationer samlet i ét tal giver ÅOP mulighed for at sammenligne lånetilbud direkte. Derfor kaldes ÅOP også nogle gange ”kiloprisen på lån”.