Danskerne ønsker at skære ned for deres forbrugsudgifter – men følger de egne ønsker?

Danskerne ønsker at skære ned for deres forbrugsudgifter – men følger de egne ønsker?

Det er næppe gået nogens næse forbi, at inflationen har godt fat i det danske samfund såvel som verdenssamfundet generelt. En stadigt stigende inflation medfører, at købekraften i din pengepung bliver forringet, så de samme penge ikke giver den samme mængde varer i retur. Helt essentielle varer som varmt vand og opvarmning af huse med el og olie er steget som følge af bl.a. Ruslands invasion af Ukraine.

Men også supermarkedernes fødevarer er ramt af den tiltagende inflation, som har medført prisstigninger på dagligdagsvarer som æg, mælk og kornprodukter. Her i artiklen gør vi dig klogere på, hvad det er, danskerne regner med at spare på, så inflationen får mindst mulig påvirkning på hverdagen, pengene kan række lidt længere, og du ikke er nødt til at låne penge til forbrug.

Mange danskere tænker sig om en ekstra gang

Der er ingen tvivl om, at der er nogle forbrugsvarer, der er helt essentielle for at kunne eksistere, mens andre varer ikke altid behøver at ende i indkøbskurven. Og i 2022 kan tendensen meget vel blive, at pengene bliver vendt en ekstra gang, og varerne forbliver på hylderne. 

Med et inflationsniveau, der ikke har set så stort et udsving siden de såkaldte fattigfirsere, regner danskerne med, at deres forbrug helt naturligt falder til et leje, hvor luksus i højere grad bliver en sjældenhed i hverdagen. For selvom det aldrig har været nemmere at låne penge, er rådighedsbeløbet til at betale af på lån også blevet mindre. 

Man skal selvfølgelig have tøj på kroppen, men mange mennesker bliver mere og mere tilbøjelige til kun at købe den trøje, de har brug for, og ikke to trøjer i forskellige farver, hvis der ikke er et reelt behov for det.

Den store forskel lader endnu vente på sig

Ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov er danskerne indstillet på at skære ned på forbruget i hverdagen og i højere grad blive bedre til at kigge på, hvor der skal spares. Men spørger man Danske Bank, har det reelle forbrug ikke ændret sig, som året er skredet frem. Tallene fra banken viser faktisk, at forbruget fra marts til april steg en smule, selvom pengenes købekraft er blevet mindre.

YouGov er en analyse- og konsulentorganisation med hovedsæde i Storbritannien, som opererer i det meste af verden. De arbejder særligt med internetbaserede undersøgelser til indsamling af data til interessent- og markedsanalyser.

Forbruget skal dog ses i lyset af mere end blot inflation, hvor man er nødt til at bruge flere penge for at få de samme varer som før. En del af forklaringen på, at forbruget ikke er faldet, kan også ligge i, at mange regner med, at vi nu er kommet igennem coronakrisen. Før krisen gik mange danskeres opsparede penge til tunge udgifter som:

  • Rejser
  • Koncerter, teater m.m.
  • Transportudgifter væk fra hjemmet.

Efter krisen er der altså penge tilbage, mange egentlig ikke havde budgetteret med.

Faldende forbrug handler også om manglende tillid

Kigger vi på inflationen og de stigende priser, måler man også på danskernes tillid til den danske økonomi og også deres egen. Når danskerne svarer, at de regner med at holde igen med deres forbrug og tænke over, hvad de køber, handler det særligt om varer inden for områder som tøj, transportmidler, kosmetik og smykker. 

Faldende forbrug handler også om manglende tillid

Men ifølge Danmarks Statistik handler det også om den stigende mistillid til privatøkonomien og landets økonomiske situation, som ofte sætter en stopper for, hvordan vi forvalter vores penge, og hvad vi bruger dem på. Dog ligner det, at coronakrisen har spillet en rolle for danskerne i forhold til, hvor mange penge de har mellem hænderne, og selvom danskernes tillid falder til økonomien, har corona også medført højere lønninger og dermed flere penge mellem hænderne.

Danmarks Statistik blev grundlagt i 1850 med det formål at indsamle statistiske oplysninger i samfundet til brug i undervisning, forskning og til at studere samfundstendenser fra et administrativt synspunkt.

Ifølge Danmarks Statistik har det såkaldte forbrugertillidsindeks ikke ligget lavere siden 1980’erne, hvilket betyder, at danskernes tillid generelt er faldende, når det kommer til troen på den enkeltes økonomi samt samfundets evne til at skabe økonomisk stabilitet. Dette indeks er altså en god mulig forklaring på, hvorfor danskerne kommer til at tænke sig om en ekstra gang, inden de fylder indkøbsvognen op.

Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
Fairlån > Nyheder > Danskerne ønsker at skære ned for deres forbrugsudgifter – men følger de egne ønsker?