Er Brexit vigtigt for mig som forbruger?

Efter flere års hårde forhandlinger i Storbritannien, er der endelig faldet dom i afgørelsen om landets exit fra EU – det såkaldte Brexit. Dermed startede 2021 ud med, at Storbritannien ikke længere er omfattet af EU’s regler, og det har ændret hele Europa. Men hvad er det helt præcist, det betyder for dig? Det fortæller vi dig lige her.

I denne artikel finder du de mest relevante informationer angående handel og Brexit. Vi fortæller dig mere om, hvad du skal være særligt opmærksom på, og hvordan det forholder sig, når du handler med Storbritannien. Samtidig fortæller vi dig også om dine rejsemuligheder, hvis du skal på farten.

Britiske netbutikker bliver ramt

I EU er der en særaftale mellem vores medlemslande. Det betyder blandt andet, at vi ikke skal betale told på de varer, vi køber fra udenlandske onlinebutikker. I 2020 stod Storbritannien for hele 18% af danskernes samlede køb af varer online, og det betyder et stort slag i den engelske økonomi. 

Nethandel kan ende med at blive påvirket i forhold til både pris, rettigheder og dine klagemuligheder. Her ændrer netop reglerne for told sig, og du skal nu betale told på varer, der overstiger en værdi på 1.150 kr. Det gælder for den samlede værdi af en pakke, og dermed ikke pr. produkt. Derudover skal du altid betale told på spiritus, vin, øl, tobaksvarer og parfumer.

Bestiller du derimod noget, der overstiger en værdi på 80 kr., skal du altid betale moms. Dansk moms er 25 %, og det gælder for alle varer, der overstiger denne værdi. Bestiller du dermed en pakke, der har en værdi af 1.500 kr., skal du betale begge dele. Og så er der i øvrigt også gebyr til blandt andet Toldstyrelsen.

Udfordringer for danske virksomheder

Som virksomhedsejer kan Brexit være et stort slag i maven. Er Storbritannien den primære handelskilde, kan der gå meget tabt fremover. Der er dog et stort fokus på at sikre balancen mellem rettigheder og pligter fra dansk side. Det betyder, at der skal skabes fair konkurrencevilkår, så vi undgår blandt andet dumping af standarder. Det gælder på områder som kvaliteten af fødevarer, miljø og arbejdsvilkår.

Samtidig giver Brexit en udfordring i forbindelse med den statsstøtte, som de kan få. EU har faste regler for virksomheder og deres mulighed for støtte fra staten. Dermed får Storbritannien muligheden for at øge støtten og give virksomheder muligheden for at udkonkurrere deres konkurrenter på andre markeder. 

Der er allerede nu blevet indgået nogle fornuftige aftaler, der lukker godt af for dumping og unfair konkurrence. For danske virksomhedsejere kan frygten for unfair konkurrence forsvinde og give plads til at bibeholde det gode samarbejde.

Rejse uden for EU

Inden for EU-medlemslandene har du mulighed for at rejse frit uden at vise pas eller ansøge om et visum. Men hvad sker der, når Storbritannien ikke længere er medlem af EU? Heldigvis ikke det store. Danskere kan fortsat besøge London og andre byer uden et visum. Men til gengæld opstår udfordringerne den anden vej rundt. Briterne skal formentlig gennemgå et sikkerhedstjek, før de får lov til at rejse ind i EU. Og så vil der ofte være en gensidig paskontrol.

Desuden har alle britiske statsborgere i Danmark, der allerede har et lovligt ophold, mulighed for at blive. Men vil man ansøge nu, bliver det straks sværere. I Brexit-aftalen er der blevet fastsat en overgangsperiode, der har en stram deadline. Og da denne var 31. december 2020, skal britiske statsborgere nu søge om opholdstilladelse i et EU-land fremover.

Pas godt på, når du er online

Brexit er blevet sikret på mange måder, men du skal stadigvæk passe på, så du ikke ender mellem neglene. Det gælder særligt, når du handler online. Derfor bør du som udgangspunkt undgå alle onlinebutikker fra Storbritannien, hvis du vil undgå at betale moms og eventuelt told.Derudover skal du være opmærksom på eksempelvis onlinelånemuligheder. Her skal du altid vælge danske låneudbydere, så du ikke ender med at låne penge i et andet land. Er det uden for EU, kan du risikere, at dine rettigheder ændrer sig markant til det værre. Lån i Danmark, og føl dig mere tryg, lyder rådet herfra.

author
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.