Forstå ÅOP på 5 minutter

Forstå ÅOP på 5 minutter

Når du vil låne penge, så er det vigtigt, at du sætter dig ind i alle aspekter af lånet. På den måde kan du bedre forstå, præcis hvad du skal betale, og hvad lånet kommer til at koste dig. Et af de begreber, du ofte vil støde på i den forbindelse, er ÅOP, som betyder årlige omkostninger i procent. Selvom regeringen har lavet en lov, der forbyder de allerdyreste lån, skal man nemlig stadig se sig om som forbruger. 

Det er heldigvis ikke særlig svært at forstå de forskellige begreber, og hvad de betyder for dine lånevilkår. Vi har samlet det hele i denne artikel for dig, og den kan læses på ca. 5 minutter.  

Hvad består ÅOP af?

Når du optager et lån, så betaler du som bekendt ofte mere tilbage, end du har lånt. Udbyderen bag lånet skal jo også tjene penge, og det gør de blandt andet ved at opkræve renter. Betalingen af et lån består dog ikke kun af renter samt det tilbagebetalte gebyr. Det kan bestå af flere ting, som f.eks.: 

  • Stiftelsesgebyr
  • Månedligt betalingsgebyr
  • Administrationsgebyr
  • Evt. ekspeditionsgebyr
  • Kontogebyr osv. 

Der er ikke en egentlig lov om gebyrer i Danmark, kun at gebyret skal kunne gøres rede for på fornuftig vis. Alle de faktorer udgør de samlede udgifter, du har på lånet i tilbagebetalingstiden, og herudfra regner man altså de årlige omkostninger i procent.

Det er derfor vigtigt, at du ikke udelukkende har øje for renten, men selv beregner lånets omkostninger. Du kan også bruge vores online låneberegner til formålet eller se i dit endelige lånetilbud, hvor meget lånet koster dig. Der er også forskel på, hvilken type lån, der giver mening for dig at vælge, og du kan blive klogere på, hvilken type lån du skal vælge, ved at læse vores artikel her. Alt efter lånetype, kan der være en væsentlig forskel i lånets ÅOP, og den vil typisk være højere på mindre lån, da du betaler disse tilbage hurtigere.

Hvad bestaar AaOP af

Sådan bruger du ÅOP

Det er vigtigt at skrive sig bag øret, at det ikke altid er det billigste lån, der har den laveste ÅOP. Du kan kun bruge ÅOP til at sammenligne lån, hvis lånene har den samme løbetid. Hvis du f.eks. tager et kort lån på under et år, så vil et højt stiftelsesgebyr blive regnet ud på løbetiden og derfor give en høj ÅOP, men hvis du tager et lån med en meget lang løbetid, vil stiftelsesgebyret og andre eventuelle opstartsgebyrer blive delt ud over meget længere tid, og dermed også give en lavere ÅOP. 

Så hvis du vil finde det billigste lån alene ved at kigge på ÅOP, så skal de lån, du sammenligner, have samme løbetid. Du kan altså ikke sammenligne ÅOP fra hhv. et billigt billån over lang tid med et nemt og hurtig lån på 1000 kroner over to måneder.

Eksempler på ÅOP

Når du laver din ansøgning om et lån, vil du ofte kun blive oplyst om en cirka-rente og en cirka-ÅOP. Det er først i dit endelige tilbud, at du kan se din ÅOP. Herunder kan du se et eksempel på, hvordan ÅOP bliver beregnet.

Lånetilbud 1Lånetilbud 2
Det lånte beløbKr. 50.000,-Kr. 50.000,-
Løbetiden36 måneder36 måneder
Rente12 procent15 procent
StiftelsesgebyrKr. 2.000,-Kr. 0
Månedligt betalingsgebyrKr. 34,-Kr. 19,-
Ydelse pr. mdr. Kr. 1.746,-Kr. 1.729,-
Samlede omkostningerKr. 12.854,-Kr. 12.254,-
Tilbagebetaling i altKr. 62.854,-Kr. 62.254,-
ÅOP16,7%15,9%
Eksempel på lån

I dette tilfælde bliver lånet med den højeste rente både det billigste lån og det lån med den laveste ÅOP, mens lånet med den dyreste ÅOP i andet eksempel godt kunne have været billigere.

Nogle lån har få gebyrer, mens andre har mange. Kan du ikke finde en dækkende låneberegner, og vil du gerne selv beregne ÅOP, så kan du bruge denne matematiske formel: 1+(RENTE(terminer; ydelsen; -lånebeløb))^(terminer pr. år – 1)-1.
Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
Fairlån > Nyheder > Forstå ÅOP på 5 minutter