Hvad er en bankgaranti?

Står du over for et større køb i form af bolig, noget erhvervsrelateret eller andet? Så kan der generelt være behov for en større betalingssikkerhed som sælger. Sikkerheden kan komme i mange forskellige afskygninger, men tit vil det være en bankgaranti. Og hvad går bankgaranti egentlig ud på, tænker du måske? Det kan du læse meget mere om nedenfor, hvor vi forklarer, hvordan bankgaranti fungerer, og hvad du skal være opmærksom på. Du bliver desuden klogere på, hvordan du kan optage lån, hvis der er behov for det inden et større køb.

Alt, du skal vide om bankgaranti

Du har fundet drømmehuset og er stort set klar til at flytte ind. Dog mangler du et mindre lån, som du fortsat er på udkig efter på det store lånemarked. Du er i tvivl om, hvilken låneudbyder du skal vælge, men du er efterhånden bevidst om, at det skal være et banklån. Pludselig beder sælger dig om at betale forud – noget, du slet ikke var parat til på nuværende tidspunkt. Hvorfor vil sælger nu det?

I det tilfælde er det vigtigt, at du ikke blot overfører pengene med det samme, fordi du bliver bedt om det. Derimod skal du sørge for at oprette en bankgaranti, som i sidste ende har ansvaret for, at du ikke mister dine penge.

Der er mange måder at stille en bankgaranti på – det kan du bl.a. læse mere om på forbrug.dk. Derfor er det vigtigt, at du forhører dig ved din bank, så I i fællesskab kan oprette den rette bankgaranti til dig og din økonomi. Det er klart, at en bankgaranti ikke er omkostningsfri. Derfor vil det koste et større eller mindre beløb for oprettelsen, alt efter hvad du aftaler med din bank. 

Det er generelt vigtigt at sikre din økonomi bedst muligt, når du foretager større investeringer og køb. Det kan også være i forbindelse med en stor husrenovering eller implementering af nyt bad eller bryggers. 

Sådan opretter du en bankgaranti

Som sagt er det i sidste ende banken, der er ansvarlig for en bankgaranti. Derfor er det vigtigt, du ringer til din bank, lige så snart du bliver bedt om at betale forud af sælger. Banken vil nemlig i første omgang foretage en kreditvurdering, hvor den undersøger din formue og lønindkomst. Først når garantien er godkendt, kan du opnå den bankgaranti, der skal til for at sikre, at dine penge er beskyttet. Det giver en vigtig sikkerhed, uanset hvilket køb du foretager. 

En bankgaranti er selvfølgelig også ideel for en sælger, der gerne vil være sikker på, at hele købesummen bliver betalt til tiden. Det går derfor begge veje for sælger og køber. Det er helt op til dig selv at vurdere, hvorvidt du finder det nødvendigt at oprette en bankgaranti. Der er ikke et decideret krav til det, men det kan som sagt være en god idé for at øge sikkerheden, når det drejer sig om så mange penge. Skulle det ske, at sælger eksempelvis går konkurs midt i en husrenovering, så vil du ikke miste dine penge, fordi du har stillet en bankgaranti.

Det gør sig også gældende omvendt – dvs. at hvis køber pludselig står i en presset situation økonomisk og ikke kan betale sælger efter et afsluttet projekt, vil sælger ligeledes modtage den oprindelige sum penge på baggrund af bankgarantien. 

Alt, du skal vide om banklån

Inden du stiller en bankgaranti, er du med sikkerhed interesseret i at høre mere om onlinebanklån. Et banklån er et af de mest almindelige lån, man kan optage – dog er onlinebanklån anderledes. Det er en god idé i tilfældet, hvor du har brug for penge til et særligt investeringsprojekt – fx et huskøb, renoveringsprojekt eller andet i den boldgade.

Inden du beslutter dig for at optage et banklån, er det selvfølgelig vigtigt, at du sætter dig godt ind i det generelle lånemarked. Det er klart, at før du i det hele taget kan få stillet en bankgaranti, er det væsentligt, at du har pengene til at afbetale et lån. En bankgaranti er som sagt heller ikke gratis, og bankerne ganger ofte sikkerhedsbeløbet med en procentsats på mellem 0,56 % og 1,6 %. Det er derfor selvklart også en udgift, du skal være opmærksom på, og som vil variere efter både bank og lånemarked.  

Fordelen ved onlinebanklån er, at du kan indhente lånetilbud online, som er langt mere overskuelige og ukomplicerede, i modsætning til at holde det ene lange bankmøde efter det andet. Ved Fairlån hjælper vi dig med at finde det rette banklån. Vi har lavet en overskuelig låneliste, hvor du nemt og hurtigt kan sammenligne ÅOP og løbetid for nemmere at kunne finde det billigste lån. Vi har sørget for at opstille både fordele og ulemper ved alle låneudbydere, så du selv slipper for at bruge for lang tid på research.

Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
Fairlån > Nyheder > Hvad er en bankgaranti?