En ny lov om ÅOP- og omkostningsloft samt markedsføringsforbud for kviklån er pr. 1. juli 2020 trådt i kraft med henblik på at nedbringe antallet af kviklån, der bliver optaget af forbrugere, som i mange tilfælde ender i en uoverskuelig gældssituation.
Efter længere tids forhandlinger trådte en ny lov omhandlede de udskældte kviklån i kraft den 1. juli 2020. Aftalen, der er indgået af alle regeringens partier med undtagelse af Konservative og Liberal Alliance, sætter et loft på ÅOP på 35 pct. samt et omkostningsloft på 100 pct. Derudover indeholder denne nye lovgivning et markedsføringsforbud, der gælder for lånevirksomheder, hvis produkter har en ÅOP på over 25 pct.
Formålet med at indføre en lov, der regulerer markedet for forbrugslån og kviklån i en sådan grad, er at sætte en stopper for den voldsomme vækst af kviklån, man i Danmark har oplevet i løbet af de seneste par år. Ifølge en artikel fra DR.dk er antallet af udstedte kviklån steget med knap 80 pct. fra 2017 til 2018 og fordoblet fra 2017 til 2019. Disse tal kommer fra brancheforeningen Digitale Långivere, som er en del af Dansk Kredit Råd, der arbejder for at forbedre digital långivning i Danmark.
Derfor ser vi en stigning i antallet af kviklån
Når man kigger på tallene, er det åbenlyst, at der er et marked for kviklån, hvilken kun lader sig gøre, hvis der er et reelt behov. Dette behov for kviklån er opstået som konsekvens af, at mange almindelige danskere har oplevet at få afslag på at låne penge hos de traditionelle pengeinstitutter. Af den simple årsag har en del af de danskere, der har oplevet at få afslag deres låneansøgning, vendt sig mod det online lånemarked, der i høj grad består af hurtige løsninger i form af relativt dyre lån, de fleste ansøgere kan blive godkendt til.
Det er netop denne lette tilgængelighed, der er den primære årsag til kviklånbranchens vilde vækst. Med et par få klik og dit MitID ved hånden kan du ansøge om lån, som du kan blive godkendt til med det samme og få udbetalt samme dag – nogle gange allerede inden for få minutter. Den nemme og hurtige proces har gjort, at et stort antal forbrugere har tyet til denne løsning, hvis de har haft brug for hurtigt at få penge på kontoen.
Den primære ulempe ved disse låneløsninger er, at den hurtige proces kommer med en høj pris i form af renter og gebyrer, som ikke altid kan være lige nemme at gennemskue, og da slet ikke, når det er muligt at låne penge på hvad der bogstaveligt talt svarer til et øjeblik.
Sådan vil den nye lovgivning nedbringe antallet af kviklån
ÅOP-loftet skal sikre, at det ikke længere er muligt for virksomheder at tilbyde kviklån og forbrugslån med en ÅOP, der i nogle (og værste) tilfælde har ligget på knap 900 pct. Derimod bliver der et lagt et ÅOP-loft på 35 pct. på alle låntyper, der ikke optages med sikkerhed i fast ejendom, dvs. boliglån er undtaget. Kassekreditter vil heller ikke være omfattet af denne aftale.
Omkostningsloftet på 100 procent skal sørg for, at låntagere ikke længere kan risikere at tilbagebetale mere end det dobbelte at det beløb, de har lånt. Forbrugere har nemlig tidligere kunnet risikere at betale skyhøje omkostninger i form af morarenter eller i gebyrer til rykkerbreve, hvis de er for sent med en betaling.
Desuden forbyder denne nye lov virksomheder, der tilbyder lån med en ÅOP på mere end 25 procent, at markedsføre deres produkt på eksempelvis tv og i busser. Ved at begrænse forbrugeres eksponering for dyre kviklån forventer regeringen, at antallet af danskere, der optager denne type hurtige lån, falder.
“Det ultimative ønske med denne nye lovgivning er at nedbringe antallet af danskere, der ender i en uoverskuelig gældssituation efter at have optaget et kviklån,” påpeger Andreas Linde, som er administrerende direktør for sammenligningsportalen Fair-laan.dk, og fortsætter: “Vi ser det som et positivt tiltag, at der er kommet mere regulering på lånemarkedet, da forbrugerne i fremadrettet kan forvente at finde langt bedre produkter, når de leder efter lån online.”
