At spare op er noget af det vigtigste og bedste, du kan gøre for at få en sund privatøkonomi. At spare op handler i bund og grund om at gøre sig sit forbrug klart ved hjælp af et budget, skære ned på sit forbrug, hvor det giver mening, og sætte penge til side til for eksempel en bil, et hus, en ferie eller til uforudsete udgifter. I denne artikel vil du kunne finde svar på tre ting, der har relevans for din opsparing.
- Hvorfor bør du have en opsparing?
- Hvordan kommer du i gang med en opsparing?
- Hvordan spare man penge og hvad er den bedste måde?
Hjælp til opsparing
I denne artikel kan læse om hvor og hvordan du kan spare penge på, så du kan få plads i budgettet til en opsparing. Du får blandt andet hjælp og sparetips, som forhåbentligt kan inspirere dig til nye måder at spare penge på. Derudover vil du blive klogere på, hvorfor en opsparing er vigtig, hvordan du laver en opsparing, og hvordan man prioriterer opsparingen med et budget.
Hvorfor er det vigtigt med en opsparing?
At sætte penge til side hver måned er vigtigt. Spørg enhver bankmand, eller ring til din mor eller far, og de vil være enige. En rigtig god opsparing er som tommelfingerregel en sum penge, der svarer til tre til fem måneders normale udgifter, men mindre kan også gøre det. Det er faktisk altid en god idé at have nogle penge på kistebunden.
Hvorfor spørger du måske? Er det ikke bedre bare at bruge de penge, man arbejdet så hårdt for? Jo, på den korte bane er det da langt federe bare at bruge pengene, men på den lange og sikre bane er det alfa og omega at have penge til nødstilfælde eller til de større ting, man ønsker sig. Hvis du mister dit arbejde, hvis dit TV eller din vaskemaskine går i stykker, eller hvis bilen begynder at sige mærkelige lyde, så er det altså rart og vigtigt med en opsparing.
Spar op med denne tommelfingerregel
For at komme i gang med en opsparing, kan du som en tommelfingerreglen ligge en 4. del af dit rådighedsbeløb til side hver måned. De flestes rådighedsbeløb varierer fra måned til måned, hvilket dette tager højde for. Beløbet du overfører hver måned vil derfor også variere, hvormed beløbet du lægger til side, både kan være mere eller mindre ift. måneden forinden. Men på denne måde sikre du, at der altid bliver lagt noget til side – uanset hvor meget eller lidt du har i rådighedsbeløb. Lidt har nemlig også ret.
Hvordan laver jeg en opsparing?
Nogle gange er den sværeste del at komme i gang, særligt hvis ens rådighedsbeløb måske ikke helt strækker til at spare op. Derfor får du herunder en liste med tiltag, du kan gøre dig, så du kan komme i gang med at spare op:
- Få overblik over udgifter og forbrug
Dan dig et overblik over hvordan du bruger penge og på hvad, så du kan finde ud af hvor du kan minimere dit forbrug og frigøre nogle flere midler. Du bør gennemgå dine udgifter minimum et år tilbage i tiden, så du også får dine årlige og kvartalsvise regninger med.
- Læg et budget
Du bør lave et budget for at vide hvor meget du kan spare op. Hvordan du konkret går til værks med dette, er emnet i det sidste afsnit i denne artikel, så hop lidt længere ned på siden for informationer om budgetlægning.
- Identificer spareområder
Hvis du kan se på dit budget, at du ikke har mange penge at gøre godt med qua dit forbrugsmønster, kan du med fordel skære ned på de unødvendige og undværlige køb. Det kunne eksempelvis være færre eller mindre abonnementer, skær ned på takeaway og cafe besøg.
- Lav separat opsparingskonto
Det kan give dig en fordel at have din opsparing stående for sig selv, på sin egen konto. Om du overfører et fast beløb hver måned som automatisk bliver trukket eller forskellige beløb, er op til dig.
- Hav et mål med opsparingen
Det kan hjælpe gevaldigt at have et mål med sine opsparede finanser. Hvis du ved, at du skal bruge x antal kroner til dit mål, begynder du automatisk at tænke langsigtet i hverdagen. Sæt eventuelt både korte og langsigtede mål.
- Justér dit budget, når der sker ændringer
Hvis du mister dit arbejde eller måske får et bedre betalt arbejde, så ændrer det din indkomst. Derfor skal du gennemgå dit budget fra tid til anden for at sikre dig, at det er retvisende for din situation.
Eksempel på en opsparing med et fast månedligt beløb
Med blot et mindre beløb hver måned vil du i løbet af et år have sparet nok penge sammen til f.eks. en lille ferie, ny elektronik eller noget helt tredje. Hvis du kan finde flere penge end de 500 kr., der er regnet med i dette skema, så vil du naturligvis hurtigere nå op på beløb, hvor det virkelig batter.
| Måned | Akkumuleret opsparingssaldo i kr. |
| Januar | 500 kr. |
| Februar | 1000 kr. |
| Marts | 1500 kr. |
| April | 2000 kr. |
| Maj | 2500 kr. |
| Juni | 3000 kr. |
| Juli | 3500 kr. |
| August | 4000 kr. |
| September | 4500 kr. |
| Oktober | 5000 kr. |
| November | 5500 kr. |
| December | 6000 kr. |
Spar lettere op med et budget
Hvis man ikke har et budget, kan det være svært at vide hvor man kan spare penge så man kan prioritere sin opsparing. Har du endnu ikke et budget eller en opsparing, anbefales det at du starter med at lave et budget. Dette gør du først og fremmest ved, at kortlægge dine indtægter og sine udgifter. Indtægter er eksempelvis løn, boligsikring, SU eller anden overførselsindkomst. Det kan også være enkeltbeløb som feriepenge.
Udgifter er for eksempel husleje, forsikring, vand, gas og el, transport, kontingenter, mobil og bredbånd m.v. Husk at gå et år tilbage i din netbank, så du får det hele med. Husk også de variable udgifter som mad, tandlæge, tøj, ferie osv. Det er på posten med de variable udgifter, at du som regel bedst kan skære ned på forbruget.
Når du har alle dine udgifter skrevet ned i for eksempel et regneark eller lignende, skal du trække dem fra din indkomst. Husk at lave et gennemsnit for dine udgifter, så du ikke bliver overrasket over en stor regning. Herunder kommer en tjekliste til, hvad et budget bør indeholde:
Prioriter din opsparing med denne tjekliste:
- Alle dine faste udgifter et år tilbage i tiden.
- Alle dine variable udgifter et år tilbage i tiden.
- Ud fra dit budget kan du se, hvad du må bruge på husholdning, tøj, underholdning osv.
- Dine variable udgifter skal være mindre end dit rådighedsbeløb.
- Du skal have en post til en opsparing. Hvor meget er op til dig i forhold til de mål, du har sat dig, og den tidshorisont, du har valgt.
- Du har tjekket, at budgettet er realistisk.
- Sørg for at lave en fast post til opsparing, hvor du kan indtaste det beløb du vil som minimum vil lægge til side hver måned
Når du har gjort disse ting og tjekket efter, at budgettet er korrekt og realistisk, er du godt på vej til både en sund økonomi samt en opsparing, der kan hjælpe dig med at nå dine mål og undgå ubehagelige overraskelser, som uforudsete udgifter jo oftest er.
Ofte stillede spørgsmål om opsparing
Der er ikke et entydigt svar på, hvad den bedste måde er at spare penge på. Men i bund og grund handler det om at bruge sin sunde fornuft og skære ned på sit ikke-nødvendige forbrug. Undgå impulskøb og dyre vaner, køb billigt, med omtanke og undgå at bruge flere penge end du tjener.
Ja, det kan du i princippet godt, så længe du holder dig under beløbsgrænsen for indlån. De fleste banker har en beløbsgrænse på mellem 100.000-250.000 kroner, overskrides opsparingen med dette beløb skal der betales negative renter. Holder du dig under, slipper du for at betale renter af din opsparing.
Dette er meget individuelt og afhænger af hvor højt du prioriterer din opsparing i din privatøkonomi, samt hvad dit mål er med opsparingen. Sparer du f.eks. op til udbetalingen på et hus skal du som minimum have 5-10% af husets pris, sparet op. Sparer du ikke op til noget specifikt, kan du med fordel sætte dig selv et beløbsmæssigt delmål. Når du har indfriet målet om spare X antal kroner op, kan du sætte dig et nyt, for på den måde hele tiden at forøge din opsparing.
