Privatøkonomi – Hvad, hvordan og hvorfor

Privatøkonomi er utrolig vigtigt for enhver enkeltperson eller familie. Hvis du vil vide mere om, hvad privatøkonomi er for noget, og hvorfor du skal tage det alvorligt, så læs videre. Det er nemlig denne teksts formål at give dig et overblik og give gode råd, når det kommer til privatøkonomi.

penge, privatøkonomi og opsparing

Privatøkonomi som et begreb dækker over det at styre dine finanser, både som enkeltperson eller som familie, så du kan bruge dine penge på den bedst mulig måde og opnå dine drømme – i hvert fald dem, som kræver penge i banken. Privatøkonomi handler også om, hvordan du budgetterer, sparer og bruger dine finanser over tid på en ansvarlig og fornuftig måde, der tager forbehold for risici og eventuelle fremtidige ændringer.

I denne artikel vil du derfor lære:

  • Hvad privatøkonomi er, og hvorfor det er vigtigt
  • Hvordan du lægger et budget
  • Hvordan du sparer penge.

Fakta om privatøkonomi

På denne side vil du blive klogere på privatøkonomi – hvad det er, og hvordan du forholder dig til den. Derudover kan du læse om det at lægge et solidt budget, og hvordan du bedst sparer op. Her får du gode råd og tips til, hvad du skal holde øje med og hvordan du holde styr på din privatøkonomi. En sund privatøkonomi er ikke bare vigtig for din fremtid, men også for dit mentale helbred. En dårlig privatøkonomi kan nemlig påvirke din nattesøvn og skabe stress i hverdagen. Så læs med her og få nogle gode råd med på vejen.

12 tips til spare penge op, bedre privatøkonomi

Hvad er privatøkonomi?

Privatøkonomi er ikke væsentligt anderledes end en virksomheds økonomi. Det handler om forholdet mellem indtægter og udgifter såvel som gæld og opsparing. Indtægterne er for eksempel typisk løn eller overførselsindkomst, børnepenge, renteindtægter m.v. Altså alt det, som går ind på bankkontoen.

Udgifterne er de penge, du bruger. Det er husleje eller ejerudgifter, mad, biludgifter, såsom benzin, mobilabonnement, TV-abonnement, personlig pleje, ferier og alt andet, der tømmer bankkontoen.

Dertil kommer aktiver. Dette kan eksempelvis være værdien af dit hus, bil, din opsparing i banken og hos pensionsselskaber og passiver. Det sidste er dine lån til hus, bil, forbrug og andre gældsposter. Du kan altid få rådgivning om gæld i forhold til din privatøkonomi hos din bank.

En god privatøkonomi er med andre ord en økonomi, hvor indtægterne er større end udgifterne, og aktiverne er større end passiverne. Samtidig er en god og sund privatøkonomi af en sådan karakter, at den er modstandsdygtig over for større ændringer, fx sygdom, arbejdsløshed eller familieforøgelse.

Derfor er det altid vigtigt at have nogle penge på kistebunden til uforudsete udgifter. Hvordan man sørger for altid at have nogle penge på kistebunden, behandles i næste afsnit, hvor det handler om, hvordan du lægger et budget.

penge og privatøkonomi
Penge, privatøkonomi og opsparing

Hvordan du lægger et budget for din husstand?

Et budget er kort fortalt en oversigt over dine indtægter og udgifter, som kan hjælpe dig med at undgå at få slået bunden ud af din økonomi, når der kommer en uforudset udgift. Det anbefales at starte med at lægge et budget et år frem i tiden, baseret på dit forbrug, og et år bagud i tiden. 

Dine udgifter vil variere fra måned til måned. Derfor skal du tage udgangspunkt i et helt år. Hvis du er i tvivl om dine udgifter og indtægter i det foregående år, kan du altid undersøge det på din netbank. Det gælder altså om at danne dig et overblik over dine indtægter og udgifter – og glem ikke de variable udgifter, der varierer fra måned til måned. 

Variable udgifter, fx mad, medicin, tandlægebesøg, rengøringsartikler m.v. kan være svære at fastsætte, men tjek din netbank et par måneder tilbage i tiden, og find ud af, hvor meget, du har brugt på de variable udgifter.

Variable udgifter kan du ofte skære ned på, hvis du skal spare penge, og der er ofte gode penge at spare ved at gøre det, da de variable udgifter kan være store.

Når du har lagt dit budget, skal du huske at gennemgå det, hvis dine omstændigheder ændrer sig. Hvis du får en anden indtægt, mister din indtægt eller får flere udgifter, f.eks. i form af et barn eller en bil. Husk for også at budgettere med en opsparing. At spare penge op til uforudsete udgifter gør, at du ikke står med håret i postkassen, hvis du pludselig skal betale en dyr tandlægeregning, eller når vaskemaskinen giver op. Netop det at spare op, er emnet i det sidste afsnit.

Hvordan får jeg en bedre privatøkonomi?

Ved at have et godt tilrettelagt budget og spare penge hvor det er muligt, kan du få en bedre privatøkonomi. Særligt sidstnævnte er ganske essentiel, da det er nemmere at øge sit rådighedsbeløb ved at spare penge, end ved at tjene flere penge. Her er de føromtalte variable udgifter er et godt sted at starte. Når du har overblikket over dem, kan du gå dem efter i sømmene og finde ud af, hvor du kan skære ned. Der er mange gode tips til at spare op. Herunder nævnes nogle af de vigtigste:

  • Skær ned på impulskøb og klat køb, f.eks. takeaway.
  • Minimer antallet af abonnementer, eller vælg billigere løsning hvor det er muligt.
  • Find den billigste bank, så du får de bedste renter og gebyrer.
  • Brug tilbudsaviser og prisportaler til at finde det billigste sted at handle.
  • Brug energimærkede produkter og spar på el- og vandregningen.
  • Find det billigste sted når du f.eks. skal til mekanikeren eller tandlægen.
  • Køb brugt i stedet for nyt (hvor det er muligt)

Dette er blot nogle af de tips & tricks du kan bruge, så du kan skabe ekstra overskud i din privatøkonomi til at lave en opsparing. At have en opsparing er altid en god idé at have, da den fungerer som et økonomisk sikkerhedsnet, hvis du f.eks. pludselig skulle få uforudsete udgifter.

Ofte stillede spørgsmål om privatøkonomi

Hvorfor bør jeg interessere mig for min privatøkonomi?

Du bør interessere dig for din privatøkonomi, da det kan have store konskvenser ikke at gøre det. Ved at være opmærksom kan du fostre en sund økonomi, uden overforbrug og klatgæld. På sigt vil du dermed få bedre økonomiske muligheder for investere i f.eks. bolig, bil eller lignende.

Hvor kan jeg få rådgivning om min privatøkonomi?

Det kan man hos sin bank eller hos en anden professionel finansrådgiver. Når man er kunde i en bank, har man som regel en personlig rådgiver, og denne person vil stå til rådighed og hjælpe med at gå økonomiske spørgsmål og problematikker. Kontakt din rådgiver hvis du har brug for rådgivning.

Hvad sker der hvis jeg har en dårlig privatøkonomi?

Hvis du bare lader din privatøkonomi stå til, løber du den risiko, at du kan havne i en negativ spiral af overforbrug og økonomisk underskud. En usund privatøkonomi kan også føre til gæld og overtræk, så det er vigtigt at få kigget grundigt på privatøkonomien.

Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
Fairlån > Økonomi guide > Privatøkonomi guide > Privatøkonomi – Hvad, hvordan og hvorfor