Sådan vurderer vi låneudbydere
Hos FairLån gør vi os en lang række overvejelser, når vi indgår samarbejder med nye låneudbydere. Vi vurderer og analyserer alle de låneudbydere, du møder på vores side, så du føler dig tryg. En af de første ting, vi undersøger, er, om låneudbyderen er legitim. Det er nemlig vigtigt for os hos FairLån, at du som låntager kan stole på de låneudbydere, vi præsenterer dig for. Ligesom det selvfølgelig er vigtigt, at du ikke bliver snydt.
Netop derfor samarbejder vi kun med låneudbydere, der er verificerede og godkendte. Du kan derfor stole på de låneudbydere, du møder hos os.
Når vi har godkendt en låneudbyder, analyserer og vurderer vi låneudbyderen med afsæt i følgende kategorier:
- Kundeservice
- Pris
- Brugeroplevelse
- Udbetalingsproces
- Andre fordele.
Inden for disse fem kategorier vurderer vi låneudbyderne på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er dårlig, og 5 er fremragende. På den måde har du et bedre sammenligningsgrundlag, når du skal vælge den låneudbyder, du ønsker at optage et lån hos.
Kundeservice
Når du vurderer en låneudbydere i kategorien kundeservice, ser vi nærmere på anmeldelser af låneudbydere på forskellige platforme. Vi kigger især på eksterne anmeldelser og vurderinger, da vi anser dem for at være mere ærlige og troværdige.
Som en del af denne proces er vi meget opmærksomme på, at mange forbrugere kun har tendens til at anmelde en virksomhed eller en låneudbyder, hvis de har haft en dårlig oplevelse. Derfor bruger vi lang tid på at læse, men også at forsøge at forstå og få indsigt i, hvor relevant den enkelte kundes oplevelse er.
Vi er meget optaget af de eksterne anmeldelser af låneudbydere, og derfor vil vores vurdering af en låneudbyder typisk også være anderledes end den, du kan finde andre steder. Det hænger sammen med, at vi vurderer vores anmeldelse på et oplyst grundlag.
Vores vurdering af låneudbydernes kundeservice hviler på vores egne opfattelser og analyser af den konkrete virksomhed.
Pris
Når vi vurderer låneudbydernes priser, baserer vi vores vurdering på låneudbydernes ÅOP, renter og gebyrer. Derefter sammenligner vi den konkrete låneudbyder med andre låneudbydere på markedet og giver en score på baggrund af de øvrige priser på markedet.
Brugeroplevelse
Vores vurdering af brugeroplevelsen er ganske enkelt baseret på, hvor nemt det er at betjene låneudbydernes hjemmeside og app.
Vi er derfor opmærksomme på, hvor brugervenlig låneudbydernes hjemmeside og app er, og om de for eksempel har udviklet værktøjer eller særlige services, der gør ansøgningsprocessen nemmere, når du ønsker at optage et lån.
Udbetalingsproces
Vores vurdering af låneudbydernes udbetalingsproces er baseret på, hvor hurtigt de udbetaler, og hvordan udbetalingstiden er sammenlignet med andre låneudbydere.
I vores vurdering af udbetalingen ser vi både på, hvor hurtige låneudbyderne er til at respondere på din låneansøgning, men også hvor hurtige de er til at overføre pengene til dig, når låneansøgningen er godkendt af begge parter.
Andre fordele
Når vi vurderer låneudbyderne, ser vi også nærmere på, om de tilbyder andre fordele til låntagere. Det kan for eksempel være, at de tilbyder, at du kan slippe for afdrag den første måned, besparelser på renter, eller at du kan tilbagebetale hele dit lån uden at skulle betale tilbagebetalingsgebyr.
Det er meget forskelligt, hvilke andre fordele de forskellige låneudbydere tilbyder dig. Derfor gennemgår vi låneudbydernes fordele i vores vurdering af dem, ligesom vi også ser nærmere på, hvad fordelene egentlig betyder for dig.