Gebyrer og afgifter ved lån, du ikke må overse

Indfri lån

Når du optager et lån, skal det naturligvis betales tilbage.

Men det er ikke kun selve lånebeløbet, der skal tilbagebetales – der bliver også pålagt yderligere gebyrer, som du ikke må overse.

Lånebeløbet, også kaldes låneprovenu, inklusive stiftelsesgebyrer og kurstab kaldes hovedstolen. Denne indikerer den reelle størrelse på det faste lånebeløb, du skal betale tilbage.

Hovedstolen af lånet kommer nok bag på de færreste. Det gør de mange gebyrer og afgifter til gengæld ofte.

Diverse låneafgifter kan faktisk være med til at højne beløbet markant.

Afgifterne varierer naturligvis fra lånetype til lånetype. Eksempelvis er det ikke lån, der indebærer et gebyr i forbindelse med stiftelse og indfrielse af lånet.

Du bør derfor altid undersøge de forskellige omkostninger hos de enkelte lån, hvis du vil være bevidst om lånets reelle pris for dig.

Vi har her samlet de mest almindelige afgifter og gebyrer i forbindelse med lån.

På den måde ved du lige præcis hvilke låneomkostninger, du skal være opmærksom på, når du låner penge – både i banken og hos online låneudbydere.

LÆS OGSÅ: Lån penge – Største oversigt over online lån i dag.

1. Renter

Når det omhandler lån af penge, kan vi ikke komme uden om afgifter i forbindelse med renten, som ofte betegnes som en debitorrente.

En rente er, i bund og grund, et gebyr, der beregnes i procentdele af det lånte beløb. Rentebeløbet skal betales tilbage til långiver, foruden selve hovedstolen.

Typisk bliver renten opgjort pr. år eller en anden fastsat periode, hvorfor prisen for lånet stiger etapevis i løbet af hele låneperioden.

Udover den årlige debitorrente, bør du også være opmærksom på begreber som:

  • Renters rente
  • Effektiv rente
  • Nominel rente
  • Variabel og fast rente

Især renters rente kan være vigtig at have kendskab til.

Hver gang renten lægges oveni beløb, stiger det lånte beløb. Den efterfølgende beregning indebærer altså et højere beløb end den sidste. Det er hver gang, den tillagte rente bliver medregnet, at der er tale om renters rente.

Læs alt om renter og alle rentebegreber her. 

2. Stiftelsesgebyrer

Som navnet antyder, er stiftelsesgebyret et beløb, der betales ved stiftelse af et lån.

Stiftelsesgebyret kaldes også for stiftelsesprovision og etableringsgebyr.

Det er ikke alle typer af lån, der kræver en stiftelsesprovision, og beløbet kan variere fra lån til lån.

Stiftelsesgebyret afhænger defor af den låneudbyder, du vælger at søge hos.

Nogle låneudbydere opkræver et fast stiftelsesgebyr, uanset hvor stort lånebeløbet er. Andre vælger at lade gebyret stige i takt med lånebeløbets størrelse.

Man vil også kunne opleve, at stiftelsesgebyret fastsættes som en procentdel af lånebeløbet.

Stiftelsesgebyret kan afhænge af lånets størrelse

Når det handler om små lånebeløb, er stiftelsesgebyret relativt lavt hos de fleste udbydere.

Er der derimod tale om et større lånebeløb, hvor der afregnes i forhold til procentdel af dette, er det en god idé at shoppe lidt rundt.

Her kan besparelsen vise sig at være ikke ubetydelig.

Flere online udbydere tilbyder i dag lån uden stiftelsesgebyrer.

Især udbydere af online kassekredit opkræver ikke stiftelsesomkostninger, såsom Ferratum og VIVUS.DK.

Her kan du låne fleksibel kassekredit, hvor der kun pålægges renter og gebyrer til det beløb, du bruger.

Dog er det normalt at betale et lille stiftelsesgebyr, når du låner.

Hvor meget udgør stiftelsesgebyret?

Ofte er lånets stiftelsesprovision på omkring 2% af lånets totale sum.

Der er dog også altid en øvre grænse, der igen kan variere fra udbyder til udbyder.

Stiftelsesprovision er medregnet i lånets ÅOP (Årlig Omkostninger i Procent), hvorudfra du kan danne dig et billede af lånets samlede omkostninger.

Hvad dækker stiftelsesomkostningerne over?

Det kan være svært at klaregøre hvilke udgifter, der er inkluderet i stiftelsesprovisionen, da den indebærer lidt af hvert.

Typisk dækker stiftelsesprovisionen over stempelafgiften til staten, ekspeditionsgebyrer og tinglysning af dine dokumenter.

Stiftelsesprovision bliver således brugt til at betale en række udgifter, som staten pålægger professionelle låneudbydere.

Det kan dog også være en fast procentsats af lånet, som du skal starte med at betale som privat låntager. Dette er specielt gældende for boliglån.

3. Administrations- og faktureringsgebyrer

I forbindelse med de fleste lån, vil der blive pålagt et gebyr for administation af lånet, deriblandt fakturering og betaling. 

Mange online låneudbydere opkræver et faktureringsgebyr på omkring 33 kroner samt et betalingsgebyr på ca. 25 kroner.

Betalingsgebyret er typisk betinget af betalingsformen – om det sker via Betalingsservice eller indbetalingskort.

Tilbyder låneudbyderen transaktioner til udenlandske konti, koster dette som regel også et ekstra gebyr på omtrent 40 kroner.

Selvom disse administrationsgebyrer synes små og ubetydelige, er det stadig låneudgifter, du bør være bevidst om.

4. Rykkerbreve

Kan du ikke betale en månedlig afbetaling til tiden, vil du modtage et rykkerbrev. Et rykkerbrev ved restance må ikke koste mere end 100 kroner i følge Renteloven.

De fleste udbydere sender op til tre rykkerbreve, hvorefter du vil blive overdraget til Inkasso, hvilket som regel også medfører et gebyr på 100 kroner.

Det vil derfor koste dig ekstra, hvis du har glemt at betale en regning. Så det anbefales naturligvis, at du overholder dine betalinger.

TIP: Oplever du, at din økonomi ikke kan holde til lånets månedlige ydelser, kan du altid kontakte låneudbyderen.

Fortæl dem om din situation og forhør dig om muligheden for at ændre din betalingsplan. Både du og låneudbyderen er interesseret i, at lånet kan blive tilbagebetalt igen.

Derfor er langt de fleste udbydere åbne overfor en ny betalingsplan, der passer bedre til din økonomi. 

5. Forsikringsgebyrer

Vælger du at tilføje en tryghedsforsikring til dit lån, er dette ikke gratis.

Du skal typisk betale en bestemt procentdel af den månedlige låneydelse, som betaling for den ekstra tryghed, der følger med en låneforsikring.

Forsikringsgebyret afhænger i høj grad af låneudbyderen – men ofte vil det ligge på omkring 8% af din månedlige betaling. 

Det skal dog understreges, at en låneforsikring er et tilvælg og derfor kun et gebyr, du vil opleve, såfremt du vælger en forsikring til dit lån.

En låneforsikring vil være en god idé til dig, der har en ustabil økonomi og oplever usikkerhed på jobsfronten.

Er uheldet ude, vil forsikringen dække dine betalinger i de måneder, du ikke selv er i stand til at betale disse.

Se også: Find det billigste lån til dig
Tit kommer det ikke kun an på, hvilken udbyder af lån du vælger, men også hvilket lån, du ønsker at få. Ved større beløb, kan nogle udbydere blive billigere end andre…

Øvrige låneafgifter i banken

Foruden de ovennævnte lånegebyrer, skal du typisk betale yderligere afgifter i banken, når der er tale om eksempelvis boliglån og realkreditlån.

Lånesagsgebyr

Et lånesagsgebyr drejer sig om optagelse af et realkreditlån fra et realkreditinstitut eller en bank.

Ved optagelse af et sådant lån skal du betale et gebyr – og dette gebyr kaldes, som sagt, et lånesagsgebyr.

Der er tale om et standardgebyr, hvis eksakte størrelse fastsættes af det enkelte realkreditinstitut eller den enkelte bank. Lånesagsgebyret kan svinge i området mellem 2.000-4.000 kroner fra det ene sted til det andet. Det er ofte et gebyr, som kan forhandles.

Låneformidlerne vil henholde sig til, at lånesagsgebyret afhænger af selve lånesagens omfang og sværhedsgrad.

Hvis det drejer sig om en kompleks sag med mange detaljer, vil lånesagsgebyret stige.

Men som låntager har du ganske gode kort på hånden for at forhandle, da du jo står for at blive en god kunde, som skal optage et måske omfattende realkreditlån.

På det online lånemarked minder lånesagsgebyret om det gebyr, du betaler ved stiftelse af lånet, som vi ovenfor betegner som et stiftelsesgebyr.

Kurtage

Kurtage er et gebyr, som kunden betaler til et pengeinstitut i forbindelse med handel med aktier eller obligationer.

Kurtage dækker altså over de omkostninger, banken har ved at sælge de obligationer, du har lånt.

Når disse værdipapirer handles, tager banken et gebyr for at formidle handlen, og det hedder altså kurtage.

Kurtagen er 0,25% af obligationernes samlede værdi indtil tre millioner kroner. Herefter falder den til 0,20% af obligationernes samlede værdi.

Dette gebyr er forskellig fra det ene pengeinstitut til det andet, hvorfor det kan betale sig at sammenligne priser, inden du beslutter dig for, hvor du eventuelt vil handle med værdipapirer.

Kritik af kurtage:

Den generelle regel er, at kurtagen er sammensat af et fast grundbeløb samt en vis procentdel af det handlede beløb.

Folk, der handler med værdipapirer, sætter ofte spørgsmålstegn ved, hvorfor pengeinstituttet skal have en procentdel af handlen.

Det arbejde, som pengeinstituttets laver, er det samme uanset handlens størrelse. Handel med værdipapirer foregår i dag primært via internettet. Det er dermed i alle tilfælde ikke særlig omkostningskrævende for pengeinstituttet at formidle handlen.

Samtidig er det faste grundbeløb i kurtagen under kritik, da det i princippet udelukker handel med mindre beløb.

For kunder, der ønsker at foretage mindre investeringer i værdipapirer, kan det knap betale sig at handle fordi en eventuel gevinst sluges af kurtagen til pengeinstituttet.

Omvendt kan man fra pengeinstituttets side sige, at de faktisk yder en service, som det er rimeligt, de får betaling for.

Tinglysningsafgift

Tinglysning forbindes ofte med bolighandler, hvor realkreditlånet tinglyses. Dit lån er herefter juridisk bindende, som sikrer dig dine rettigheder i forbindelser med dit boligkøb.

Tinglysningsafgiften dækker over alt, hvad der har med tinglysningsservicen at gøre. Her skal banken både ekspedere og foretage tinglysningen.

Banken og realkreditinstituttet vil typisk opkræve et gebyr, som varierer alt efter, hvad du ønsker at tinglyse.

Er der tale om et realkreditlån, ligger prisen typisk på:

  • 1.660 kroner som en fast udgift
  • En procentafgift på 1,5% af pantebrevets værdi

Ønsker du at forhøje beløbet på en tinglysning af et pantebrev, kan du gøre dette ved at betale 1.660 kroner samt en afgift på 1,5% af pantebrevets forhøjelse.

Foretager du et boligkøb, hvor der i forvejen er et pantebrev tinglyst, kan der spares en del penge ved at overtage den eksisterende tinglysning, hvorved du kun skal betale en afgift for forhøjelsen

Alle disse omkostninger kan lyde meget overvældende og uoverskuelige. Banken vil dog som regel regne dem ind i det endelige lånebeløb, så du ikke får ubehagelige overraskelser.

Gebyrerne kan variere og forhandles

De fleste låneafgifter vil du opleve uanset hvilken bank, du opsøger – men nogle af dem kan variere i størrelse.

Går du i banken, kan du nogle gange forhandle dem ned. Her er det især banklånets rente, hvor du kan forsøge at få en bedre aftale i hus.

Indhent tilbud fra så mange banker som muligt, så du ved, hvad de forskellige kan tilbyde dig. Det gælder sig både i forhold til priser på afgifter og renter.

På denne måde kan du sammenligne alle mulighederne og finde ud af, hvilket tilbud der ville passe bedst til dig og dit budget, så din økonomi kan vokse – selv når du optager lån.

Andreas Linde
Skrevet af
Andreas Linde har mere end 7 års erfaring med lånemarkedet og kender alt til ÅOP, annuitetslån, serielån, obligationer og andre relevante begreber inden for lån.
Fairlån > Lån penge > Gebyrer og afgifter ved lån, du ikke må overse

Seneste nyheder