Studerende kan ikke klare sig på SU

Det er ingen nyhed, at det er de færreste studerende, der kan klare sig udelukkende på deres SU. Det resulterer ofte i, at de studerende finder sig et studiejob ved siden af studiet. Undersøgelser fra Gallup viser, at langt de fleste studerende ikke kan klare sig uden et studiejob.

Flere uddannelseseksperter advarer dog de studerende mod, at lægge for mange timer i et eventuelt job ved siden af studierne. Det gælder sig specielt for det første år, hvor der er mange ting at forholde sig til og sætte sig ind i.

Der er dog delte meninger om, hvad der er mest fornuftigt for de studerende at gøre. Økonomer råder, modsat uddannelsesinstitutionerne, de unge til at få sig et studiejob ved siden af studierne, fremfor at optage lån og sætte sig i gæld allerede i starten af studierne.

En helt tredje mulighed kan være, at spare penge op i sit sabbatår. På den måde har man lidt ekstra penge at tage af, når studietiden starter. De studerende har også mulighed for, at tage et billigt SU lån hvor renten er en del lavere end den man kan få i banken.

Studerende kommer med forskellig bagagge

Der er dog en lang række andre faktorer, som spiller ind på de studerendes økonomiske situation. Det gør også, at der kan være stor forskel på tværs af de studerendes situationer. Det kan f.eks. være vanskeligt at generalisere på tværs af alle studier. Der kan være en betydelig forskel i arbejdsbyrden fra studie til studie. Det gør, at det på visse studier vil være uoverskueligt at lægge kræfter i både studie og studiejob.

Samtidig kommer de studerende fra vidt forskellige baggrunde, hvor nogle studerende får en økonomisk hjælpende hånd fra forældrene. Det gør at denne gruppe af studerende ikke er helt lige så pressede på deres økonomi. Dog viser flere undersøgelser, at antallet af studerende som får hjælp hjemmefra, er faldende. Man skal derfor være påpasselig med at give generelle anbefalinger til de studerende, da udgangspunktet er utroligt varierende.

Kilde: Stort budgettjek: »Bekymrede, ansvarlige studerende« klarer sig uden far og mor (Politiken.dk)