GUIDE: Sådan lægger du et godt budget [6 tips]

Det ville være skønt bare at kunne bruge løs uden hele tiden at skulle overveje, hvad ting koster, og om man i virkeligheden har råd til at købe dem.

Desværre er det en situation, som de færreste mennesker befinder sig i.

Når vi nu ikke har uanede midler til rådighed, er vi nødt til bare at have et nogenlunde overblik over vores indtægter og udgifter. Den nemmeste på at danne sig dette overblik på er ved at lægge et budget.

Et godt budget kan hjælpe dig til at komme af med din gæld og få en sund økonomi.

Hvad er et budget?

Et budget er et skema, hvori du noterer dine forventede indtægter og udgifter for en bestemt periode, typisk et år. Med et budget ved hånden kan du bedre holde styr på, hvor stor din indkomst er, og sammenligne denne med dine samlede udgifter – faste såvel som variable. dine udgifter og har dermed bedre styr på din økonomi.

Et budget er ikke kun godt for dig, der ønsker at have styr på og overblik over din økonomi – det er også for dig, der ønsker at spare penge. Og hvem vil ikke gerne det? 

Hvis du går og overvejer at lægge penge til side til en opsparing, kan det være meget fordelagtigt for dig at lægge et budget, da det kan gøre det nemmere for dig at få overblik over hvor mange penge, du kan lægge fra til din opsparing hver måned. 

Planlægger du at lægge penge til side til en opsparing, burde du derfor også lægge et budget. Budgettet kan nemlig hjælpe dig med at have penge nok, så du også kan undvære nogen, hver måned.

Sådan lægger du et budget

Det er faktisk ikke besværligt at lægge et budget. Hvis du skal gøre det for allerførste gang, kan du følge disse 9 trin.

1. Få overblik over dine indtægter

Når du skal have overblik over din økonomi, er det vigtigt, at du husker alle poster – både på indtægtssiden og på udgiftssiden, og alt fra små til de store udgifter.

Lad os starte med at kigge på dine indtægter.

Typisk er indtægterne den letteste del, da der i de fleste tilfælde vil være færre indtægter end udgifter.

Desuden kender vi som regel indtægterne på forhånd. Der kan dog være afvigelser, for eksempel hvis en del af din løn er en bonus, der varierer fra år til år. Hvis det er tilfældet, er det bedst kun at sætte din faste grundløn ind i skemaet.

Bonuslønnen kan du så bruge som en ekstra opsparing til dyre poster, såsom bil og/eller hus. Du kan også vælge at bruge bonussen på en rejse eller andre fornøjelser. Det er altid rarere at blive positivt overrasket over, hvor mange penge der er tilbage sidst på måneden, end lige pludselig stå og mangle…

HUSK også en opsparing til uforudsete udgifter og lejlighedsvise udgifter til gaver, mærkedage og rejser.

Eksempler på månedlige indtægter:

  • Løn
  • Statslig støtte
  • Børnepenge
  • Feriepenge
  • Anden form for indtægt

2. Få overblik over dine udgifter

Når du har sat alle indtægterne ind i den ene side af skemaet, kommer turen til udgifterne.

Her er det vigtigt at få alt med. Ikke kun de store og faste udgifter til bolig, transport, lån, telefon, forsikringer osv., men også udgifter til for eksempel tandlæge, kontingenter og andet.

Og så selvfølgelig alle de daglige udgifter til mad, husholdning, tøj og andet.

Det er vigtigt, at du husker alle dine udgifter – både de månedlige udgifter og dem, der kun forekommer hvert kvartal eller en gang om året.

Det kan derfor være en god idé at lægge et budget et år frem.

TIP

Du kan finde de mange faste udgifter på din kontooversigt fra banken eller din oversigt fra Betalingsservice.

Eksempler på månedlige udgifter:

  • Husleje
  • Forsikringer
  • Bil
  • Leveomkostninger
  • Abbonomenter
  • Internet
  • Vand og varme
  • El
  • Mobil
  • Andre udgifter

3. Inkluder månedlige låneomkostninger

Hvis du går og betaler af på ét eller flere lån, skal du huske at inkludere de månedlige låneomkostninger i dit budget.

Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvor meget betaler du i renter på dit lån om måneden?
  • Betaler du et månedligt administrationsgebyr?
  • Har du afdragsfrie måneder?

Ved at plotte ind i budgettet hvor meget, du afdrager på din gæld om måneden, kan du hurtigt få et overblik over hvor mange penge, du har tilovers i en måned.

Hvis du kan se, at du flere måneder i træk kommer til at have et mindre overskud, bør du overveje at sætte ratebetalingen op på dit lån, så du hurtigere kan blive gældfri.

LÆS OGSÅ: Hjælp til afvikling af gæld: 6 gode råd

4. Lug ud i udgifterne!

Efter du har sat alle dine udgifter ind i dit budgetskema går det formenligt (læs: forhåbenligt!) op for dig, at nogle af dine udgifter er unødvendige. Faktisk vil du opleve, at mange af de mindre poster i budgettet ofte kan mindskes eller måske endda helt fjernes.

Det kan for eksempel være, at du både har en Netflix-, HBO- og TV2 Play-konto, selvom du kun bruger én af dem. Det kan også være, at det går op for dig, at betaler utroligt mange penge for dine forsikringer. Overvej i den forbindelse at samle dine forsikringer hos ét selskab, hvis du ikke allerede har det, da der kan være mange penge at spare.

Hvis du har gæld, vil det som regel kunne betale sig at kigge på, om dine lån kan omlægges, så de bliver billigere. Har du flere mindre lån, kan du med fordel sammenlægge dem i ét større lån til en lavere rente, som du betaler af over en længere periode med en lavere månedlige ydelse.

5. Beregn dit rådighedsbeløb

Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage, når du hver måned har betalt dine faste udgifter, som eksempelvis husleje. 

Du finder dit rådighedsbeløb ved at trække alle dine månedlige faste udgifter fra dine månedlige faste indtægter.

Dette beløb er kort sagt de penge, du har råd til at bruge, hvis du vil undgå at skabe gæld.

Dit rådighedsbeløb

Dit rådighedsbeløb er et begreb for de penge, du har råd til at bruge hver måned, uden at trække over på kortet og ende med røde tal på kontoen i slutningen af måneden.

Det er ikke meningen, at dit rådighedsbeløb skal bruges til at betale dine faste månedlige udgifter, eftersom dit rådighedsbeløb er de penge, du har tilbage, når alt dette er betalt. Med andre ord kan du vælge at bruge dit rådighedsbeløb på alt fra fornøjelser til tandlægebesøg.

Hvis du har et stort beløb til rådighed, bør du tænke lidt længere frem i tiden. Overvej, om du vil spare pengene op til en fremtidig investering.

Ved at budgettere og planlægge længere frem i tiden kan du trygt se frem til økonomisk stabilitet, uanset hvad dine fremtidsplaner skulle være.

Det kan være, at du allerede nu ved, at du skal giftes eller have børn i den nærmeste fremtid og derfor har behov for at spare lidt ekstra penge op. Det kan også være, at du ved, at du vil ud at rejse, eller at du har en længere pause fra studiet eller dit arbejde, og dine faste indtægter dermed vil ændre sig.

Uanset hvad vil du med et budget undgå at bliver ubehageligt overrasket.

6. Hold dig til dit budget!

Et godt og overskueligt budget kan uden tvivl være en kæmpe hjælp til at holde styr på din økonomi i hverdagen, men i sig selv er det ikke nogen garanti for en bedre økonomi.

Det er dog et vigtigt skridt på vejen mod en økonomi, der er i bedre balance.

For at din drøm om at forbedre din økonomi kan gå i opfyldelse, skal du først og fremmest overholde det budget, du har lagt. Det kan virke svært at skulle holde sig til budgettet i starten, men med tiden vil det blive en helt naturlig del af din hverdag.

Med et overskueligt budget, bliver du mere bevidst om dit økonomiske råderum.

HUSK: Et budget ikke er noget, man laver en gang for alle. Du skal løbende holde øje med og revidere dit budget, så du altid bevarer overblikket over din økonomi.