Billån eller leasing?

billån eller leasing

Skal du ud og købe ny bil, betyder det ofte, at du skal finde den mest fordelagtige finansiering såsom et billigt billån eller leasing.

Men hvad er et billån? Og kan det betale sig at lease en bil i stedet?

Vi ser her på mulighederne for lån og leasing af din næste bil, så du kan finde den rette løsning til dig.

3 muligheder for billån

Et billån er et lån, du tager for at finansiere købet af en bil. Som med alle andre typer lån, er det en god idé at bruge tid på at sætte sig godt ind i de forskellige muligheder, du har.

Når det gælder bilfinansieringsmarkedet, er der 3 hovedaktører, som du skal vende dig imod.

Det drejer sig om:

  • Banker
  • Realkreditinstitutter
  • Bilforhandler

1. Hos en bank/online låneudbyder

For mange potentielle låntagere, er det overraskende, at der kan være store prisforskelle på et billån hos forskellige banker eller låneudbydere online.

Derfor afhænger det meget af hvilken bank, du vælger.

Du kan blive tilbudt meget dyre lån såvel som særdeles favorable lån.

Det er ingen hemmelighed, at nogle banker er villige til at sænke prisen på gebyrer og andet, hvis du i forvejen har et godt og solidt forhold til banken.

Ønsker du at gå udenom banken, når du køber en bil, er en anden mulighed at låne hos en online låneudbyder.

Her er der mange muligheder for at låne store beløb uden at skulle angive, hvad pengene skal bruges til.

Du finder de forskellige udbydere her på siden.

2. Hos et realkreditinstitut

Det kan være sund fornuft at gøre brug af en eventuel friværdi, som du måtte have i din ejerbolig.

Reglerne er således, at du som boligejer har lov til at tage lån i din boligs friværdi.

Det vil sige, at realkreditinstituttettet låner dig op til 80 % af boligens friværdi til et billån, mod at de får pant i boligen.

Det er ofte den mest favorable måde at finansiere et billån på og derfor en ordning, som mange danske boligejere gør brug af.

3. Hos en bilforhandler

Når du nu alligevel er ude hos en bilforhandler og kigge efter en ny bil, kan det være fristende at få drømmebilen finansieret her.

Det kan enten være en god eller dårlig beslutning – alt afhængig af hvor langt ned, du kan forhandle stiftelsesomkostningerne på lånet.

Det er typisk her, at bilforhandlere tjener deres penge, hvorfor du normalt får mulighed for at gøre lånet billigere.

Nogle online låneudbydere, som blandt andet Santander, har et samarbejde med bilforhandlere, hvor du gennem dem kan få et billån hos Santander.

Ønsker du derfor at tage et online lån til din bil, kan det også lade sig gøre udenom bilforhandleren.

Hvilket billån skal jeg vælge?

Hvad enten du vælger den ene eller den anden aktør, er der penge at spare på lang sigt.

Især hvis du venter med at købe bil, til du har penge til en udbetaling på minimum 20 % af bilens pris.

Herved opnås en lavere rente på billånet, end hvis du kun har penge til en mindre udbetaling – eller eventuelt vælger slet ikke finansiere en udbetaling selv.

Generelt set er der ikke de store kvalitetsmæssige forskelle på billån.

Har du indhentet flere bud på billån til samme kontantpris og løbetid, er det dog alligevel en god idé at se lidt nærmere i tilbuddene i forhold til ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent).

ÅOP giver en god idé om, hvad lånet reelt set vil koste i det lange løb. Du går i sagens natur altid efter den laveste ÅOP, da det typisk vil være det billigste lån for dig. 

Tag et forbrugslån

Forbrugslån er gode, hvis du har en drøm om at eje en fin bil, det nyeste elektronik eller skal betale en uforudset regning.

Der er desværre også nogle ulemper ved forbrugslån:

  1. Forbrugslån har oftere en højere rente en banklån.
  2. Hvis du ikke kan få et banklån, kan du ofte få et forbrugslån. Grunden til, at du ikke kan få et banklån, skyldes ofte en dårlig privatøkonomi. Derfor kan du hurtigt ende i en situation, hvor du bliver nødt til at optage flere og flere forbrugslån.

Fordele ved online billån

Der er især 2 fordele ved forbrugslån som billån:

  1. Du skal ikke vente 2 uger med at få pengene på din konto. Online udbydere skal ikke gennemgå hele din privatøkonomi, som kan være en besværlig og langsommelig proces. 
  2. Du skal ikke forklare, hvad du skal bruge pengene på. Der findes ikke noget værre end, når du sidder med sin bankrådgiver og prøver at fortælle vedkommende hvilke ting, du gerne vil købe, men de ikke forstår, hvorfor du ikke bare kan spare op.

Generelt anbefaler vi, at hvis du kan få et banklån, skal du vælge den det fremfor et forbrugslån, da det normalt er en billigere løsning for dig.

FDM har i øvrigt lavet en glimrende guide til de faktorer, du bør forholde dig til, når du skal have finansieret dit billån. Du kan læse guiden her.

Hvad med leasing?

I de senere år er ordet ’leasing’ dukket op oftere og oftere.

Og ikke kun i forbindelse med firmaer, der kan erhvervslease firmabiler til deres medarbejdere. Private personer kan også privatlease en bil.

At lease betyder at leje, og det er nøjagtigt dét, du gør, når du underskriver en leasingkontrakt.

Når du leaser en bil, betyder det, at leasingselskabet ejer bilen.

Det betyder også, at du fra aftalens indgåelse, og til du afleverer bilen igen, ikke behøver at bruge et sekund på at tænke på, hvor meget bilen har tabt af værdi.

Det er så at sige én helt og aldeles uvedkommende.

Det er nemlig leasingselskabet, som du lejer bilen hos, der ene og alene bærer risikoen for leasingbilens værdi.

Det er også dem, som står for et eventuelt salg efterfølgende.

Det er endnu en grund til, at leasing kan være et attraktivt alternativ til at købe bil.

Hvis du ved, at du vil skifte din bil ud med en ny inden for de første 3 år, er der god grund til at vælge at lease en bil.

En ny bil, der triller ud på vejene fra fabrikken, taber mest i værdi i de første år.

Det kommer bag på mange bilister, at det forholder sig sådan. Det er en vigtig faktor og noget, som du bør have med i dine overvejelser, når beslutningen om at lease eller at købe skal træffes.

Kend dine behov, når du leaser

Når du leaser en bil, skal du kende dit kørselsbehov.

Er dit kørselsbehov ikke stabilt og forudsigeligt, kan leasing blive en dyr fornøjelse, da det typisk er meget dyrt at køre flere kilometer end det, der er aftalt i leasingkontrakten.

Får du eksempelvis pludselig et højere kørselsbehov, eller får du måske behov for at skifte bilen ud med en større model i løbet af leasingperioden, kan det blive alt for dyrt at lease frem for at låne.

Kører du flere kilometer end aftalt ved indgåelse af kontrakten, kan det blive forholdsvis dyrt, så du bør sikre sig, at det er på plads.

Det kan være svært at afgøre, hvis du skal bruge bilen både til privatkørsel og til og fra job.

Hvis der derimod er tale om en bil, som udelukkende bruges til at komme til og fra jobbet, er det nemt at regne ud hvor mange kilometer, der køres.

Fordele ved leasing

Der er mange fordele ved at lease:

  • Startbetalingen er lavere end ved et bilkøb, typisk 5-10 % af bilens værdi.
  • Der er ingen låneomkostninger.
  • Service og reparationer er omfattet af den ydelse, du betaler.
  • Leasingselskaber indkøber biler til lavere pris, end du selv kan, og det sikrer dig en fordelagtig månedlig ydelse.
  • Du kan udskifte din bil ofte, uden at skulle bekymre dig om at sælge den med risiko for tab.

Billån eller leasing – fordele og ulemper

Leasing er altså primært fordelagtigt for dig, der vil have en fabriksny bil og ved, at du vil skifte den ud med en anden ny bil med få års mellemrum.

Leasing er også en fordel for dig, der har et stabilt og forudsigeligt kørselsbehov.

Og har du det bedst, når du kender dine månedlige biludgifter og ikke risikerer at stå med ubehagelige overraskelser til uforudsete udgifter, er leasing at foretrække.

Et bilkøb er til dig, der skifter dit kørselsbehov fra år til år, og gerne vil have mulighed for at sælge din bil, når du vil.

Og kan du leve med ikke at kende dit kørselsbudget hver eneste måned, vil et billån og bilkøb også være den bedste løsning for dig.