Spar Nord er en klassisk bank, hvor du kan få alle de traditionelle ydelser, som du forventer af en bank. Banken fokuserer primært på lån til bolig, bilkøb eller kredit på din konto. Banken henvender sig både til privat- og erhvervskunder, hvor særligt erhvervskunderne er tilfredse med banken. Derfor har Spar Nord fået den ærefulde titel at have landets mest tilfredse erhvervskunder hele fem år i træk.
Spar Nord produkter
Beløb | 10.000 – 75.000 kr. |
Løbetid | 12 – 72 måneder |
ÅOP | Op til 9.9 % |
Udbetaling | Torsdag 08:00 |
- Lån til kun 9,90%
- Ens pris for alle
- Svar inden for 24 timer
Om Spar Nord
Spar Nord er en af landets største banker, som blev grundlagt for mere end 50 år siden. Oprindeligt hed banken Sparekassen Nordjylland og koncentrerede sig om den nordlige del af Danmark. Men de seneste årtier er banken igennem flere forskellige opkøb og fusioner vokset og er i dag landsdækkende. Der findes filialer over hele landet, hvor du kan få personlig rådgivning hos en bankrådgiver.
Banken er specialiseret i de mere klassiske bankydelser som bolig- og billån, konto, kreditkort, betalinger, overførsler, forsikringer, pension og investering. Du kan dog også få rådgivning omkring forbrugslån. Her skal du dog først være oprettet som kunde og tage en individuel samtale med din rådgiver om dine behov, økonomi og muligheder. Det gør det svært at lave en generel beskrivelse af, under hvilke forudsætninger man kan tegne et forbrugslån, da det er baseret på en så individuel vurdering.
Banken egner sig bedst til de større, langsigtede lån til eksempelvis bolig og bil. Her kan du finde en lang række muligheder, der kan gøre lånet billigere for dig. Eksempelvis kan du få afdragsfrihed eller vælge mellem variabel eller fast rente. Det giver kunderne en større fleksibilitet til at tilrettelægge lånet til ens egne behov og økonomi.
Opsummering af anmeldelse
Spar Nord udmærker sig særligt ved sin personlige kundeservice igennem rådgiverne. Du kan få tilrettelagt dine lån, så de passer bedre til din økonomi og dine behov. Sammenlignet med forbrugslånsinstitutterne er Spar Nord lidt langsommere i behandlingstiden, da banken er forpligtet til at lave en grundigere kreditvurdering af sine kunder. Derfor kan man også lettere få et nej til et lån her end andre steder.
Kundeservice
Det er let at få fat i banken, når du har brug for hjælp og en stor del af bankens information er tilgængelig på hjemmesiden, så man selv kan finde svar på sine spørgsmål. Nogle kunder siger dog, at de er utilfredse med svartiden hos kundeservice.
Pris
Spar Nord tilbyder mange forskellige lån, og de individuelle betingelser har indflydelse på prisen. Det betyder, at låneprisen bliver tilpasset din økonomi og dine behov, hvilket betyder, at prisen kan blive lavere. Men som regel kræves det, at du kan stille sikkerhed for dit lån. Derfor kan alle ikke få et billigt lån.
Brugeroplevelse
Spar Nords hjemmeside er fin og overskuelig at finde rundt på, men du er afhængig af en individuel kontakt med en bankrådgiver for at få vurderet din kreditværdighed for et lån. Derfor kan hjemmesiden ikke stå for sig selv, og andre låneudbydere vil opleves som hurtigere og mere konkrete end Spar Nord.
Behandlingstid
Fordi der skal foretages en grundig kreditvurdering for hvert lån, bliver behandlingstiden naturligt lidt længere hos Spar Nord end de hurtigste udbydere af forbrugslån, som står bag de såkaldte kviklån. Til gengæld fortæller brugerne, at det faktisk går ret hurtigt, når du har en god bankrådgiver i Spar Nord.
Andre fordele
Du kan få fordel af afdragsfrihed i længere perioder, når du tegner et boliglån. Det betyder, at du kun skal betale for udgifterne af dit boliglån uden at betale af på selve lånet. På den måde kan du i stedet afdrage på andre, dyre lån, som studiegæld eller forbrugslån.
Spar Nord Mit Lån
Lånebeløb: | 10.000 – 750.000 kr. |
Lånets løbetid: | 12 – 72 måneder |
ÅOP: | 24.99% |
Fordele
- Mulighed for afdragsfrihed
- Sikkerhed giver lavere renter
- God personlig rådgivning fra bankrådgiver
Ulemper
- Langsommere behandlingstid på grund af grundigere vurdering
- Forbrugslån kræver samtale med rådgiver
- Kundeservice kan være afhængig af at få den rette rådgiver
Vurdering af kundeservice
Spar Nords kundeservice er lettilgængelig på hjemmesiden. Du kan finde svar på mange almindelige spørgsmål, og du kan få hurtig hjælp til mange almindelige services såsom spærring af betalingskort, overførsler osv. Banken har også en udvidet åbningstid, så du også kan ringe uden for normal åbningstid. Banken har ikke en chat-funktion, så derfor må du give banken et opkald, sende en mail eller kontakte banken igennem netbank, hvis du vil i kontakt med banken hurtigt.
Banken har haft solidt vokseværk de seneste årtier, og mange kunder er flyttet over til Spar Nord gennem opkøb af mindre sparekasser. Den store transformation i banken kan ses på kundernes tilfredshed, hvor mange på Trustpilot ikke er tilfredse med svartiderne på mails eller ventetiden på telefonlinjen, efter at de er blevet overført til Spar Nord.
Mange kunder fremhæver dog også særligt deres bankrådgiver som den essentielle årsag til deres gode oplevelse af banken. Kundernes oplevelse af kundeservicen deler sig i to lejre, og det er tit oplevelsen af kundeservice, som er afgørende for, om banken bliver vurderet som fremragende eller dårlig.
Information om banken
Bank | Spar Nord Bank |
Adresse | Skelagervej 15, 9100 Aalborg |
sparnord@sparnord.dk | |
Telefon | 96 34 40 00 |
Kundeservice åbningstider
Mandag | 08:00 – 20:00 |
Tirsdag | 08:00 – 20:00 |
Onsdag | 08:00 – 20:00 |
Torsdag | 08:00 – 20:00 |
Fredag | 08:00 – 20:00 |
Lørdag | 10:00 – 16:00 |
Søndag | 10:00 – 16:00 |
Vurdering af pris
I Spar Nord er prisen på dit lån afhængig af, hvad du låner penge til. Eksempelvis er prisen på et andelsboliglån billigere end et typisk boliglån. Derudover har din eksisterende økonomi en indflydelse for, hvilke lån du kan tegne, og hvor billige de er. Bankens årlige omkostning i procent for et lån ligger i den lavere ende. Til gengæld er der en umiddelbar begrænsning på, hvilke lån du kan tegne. Lånene er tilrettet større investeringer som bolig- eller bilkøb.
Derfor kan du ikke bruge Spar Nord bank til mindre lån, medmindre du opretter en konto med kassekredit og bliver vurderet værdig til at have en tilpas stor kassekredit, så den passer med dine forbrugslån.
Til de mindre forbrugslån kan du til gengæld benytte SparXpres, som er en underafdeling af Spar Nord, og som finansierer lån til forbrug. Her kan du låne både mindre og større beløb, og der er fleksibilitet omkring, hvor lang tilbagebetalingsperioden skal være. Priserne varierer efter, hvor stort lånebeløbet og hvor lang tilbagebetalingsperioden er. Den endelige priser er baseret på en personlig vurdering, men du kan let få et overblik over månedlig ydelse, rente og ÅOP på forsiden af SparXpres’ hjemmeside.
Bankens krav
- Du skal legitimeres af banken og skal derfor udlevere personlige oplysninger
- Forskellige services har forskellige krav
- Ofte er vurderingerne individuelle af kunderne
- Nationale krav til lån skal opfyldes
- 5 procent af boliglån skal betales af køber selv ifølge dansk lov
Hvordan er brugeroplevelsen?
Det helt centrale omdrejningspunkt i Spar Nords brugeroplevelse er netbanken, som bruges til stort set samtlige interaktioner med banken. På bankens forside er der let adgang til netbanken gennem log ind-knappen. Man kan hurtigt finde adgang til de mest essentielle dele af bankens undersider fra forsiden såsom kundeservice, spærring af kort eller priser og information omkring lån.
Da hvert enkelt lån baserer sig på en individuel vurdering, kan det dog være svært at få et tydeligt overblik over prisen for et lån. Den slags kræver typisk et møde med ens bankrådgiver. Priserne er dog samlede i overskuelige prislister for hver type af lån eller konto. Det betyder, at man trods alt kan finde informationer på forhånd, så man kan forberede sig på mødet med sin bankrådgiver. Hold dog øje med alle gebyrerne for forskellige kreditkort eller konti, for prisen kan variere en del efter, hvilken aftale du laver med banken.
Det er let at finde adgang til FAQ, samt hvordan man kommer i kontakt med banken. Det betyder, at hvis du akut har brug for hjælp eller svar på spørgsmål, kan du hurtigt få det.
Hvor hurtig er Behandlingstiden?
De traditionelle banker kan være lidt længere tid om at behandle låneansøgninger fra kunderne, da de skal foretage en grundigere kreditvurdering. Hvis du eksempelvis ansøger om et boliglån, skal banken kunne sikre sig, at prisen faktisk svarer til boligens værdi. Banken har nemlig boligen som sikkerhed, hvis man ikke kan betale boliglånet tilbage. Det betyder, at behandlingsprocessen er grundigere, end hvis man ansøger om et lån uden sikkerhed, fordi banken skal være sikker på, at det er en god handel. Derfor tager behandlingen også lidt længere tid.
Bedømt ud fra brugernes oplevelser på Trustpilot er det lidt forskelligt, hvor hurtigt ens låneansøgninger bliver behandlet. Nogle kunder er begejstrede for, hvor grundigt et tilbud de får på kort tid. Andre beklager sig over, at det tager unødigt lang tid at få behandlet sin ansøgning. Derfor kan det se ud som om, at behandlingstiden er afhængig af, hvilken lokalafdeling og bankrådgiver som du bliver tilknyttet.
Andre fordele
Banken tilbyder afdragsfrie lån til bolig i en længere periode. Det betyder, at du kun skal betale for udgifterne til dit lån og kan vente med at afdrage på dit boliglån. Det kan eksempelvis være en fordel, hvis du har anden gæld, som du gerne vil afdrage, før du begynder at afdrage på dit boliglån.
Fordelen ved en større, klassisk bank som Spar Nord er, at du kan samle alle dine bankaktiviteter et sted. Det vil sige, at du både kan holde styr på dine investeringer, din pensionsopsparing, dine forsikringer og dit boliglån hos den samme bank. Det betyder både, at alle de vigtige økonomiske aktiviteter i dit liv er samlet et sted, hos en bankrådgiver, som kan få et mere personligt kendskab til dig, din økonomi og dine behov.
Endvidere er banken især fordelagtig, hvis du har brug for en bank med et større lokalkendskab til, hvor du bor. De allerstørste banker er landsdækkende uden nødvendigvis at have et lokalt kendskab til lige præcis, hvor du bor. Der er eksempelvis brugere, som siger, at de har lettere ved at få en realistisk vurdering af et boliglån i udkantsområderne i Danmark, som tager hensyn til de særlige lokale forhold, som kan lægge grund for en mindre pessimistisk vurdering af boligens værdi.
Anden information
Der er en lang række muligheder for at tegne et lån, som passer til din økonomi, når du opsøger en bank som Spar Nord. Hvor institutter, der er specialiserede i forbrugslån uden sikkerhed, primært kan justere på lånebeløb og tilbagebetalingsperiode, kan du opnå række andre fordele i lånet, når du vælger at tegne lånet hos en af de mere traditionelle banker. Det kan være mere fordelagtigt for din økonomi, men det kræver typisk også, at du i forvejen har opsparede penge og kan påvise en indkomst, så du har fin luft i økonomien til at betale tilbage på lånet.
Du har mulighed både for traditionelle boliglån, realkreditlån, fastforrentede lån og en række andre lån. Derfor kan du sammen med din bankrådgiver snakke om, hvad der passer bedst til dine ønsker.
Konklusion
Spar Nord er først og fremmest for dig, som skal tegne et af de større og langsigtede lån til eksempelvis bolig eller bil. Banken foretager med sit lokale kendskab en individuel vurdering med afsæt i din økonomi, når prisen på dit lån skal udregnes. Du kan også bruge banken til at samtænke dit lån med andre af dine økonomiske forhold såsom pensionsopsparing, forsikring eller investering.
Banken har filialer over hele landet, hvor du kan få personlig rådgivning. Det betyder, at du kan lave mere individuelle aftaler med din bankrådgiver, som tager afsæt i din egen økonomi. Til gengæld koster grundigheden også lidt på behandlingstiden, om end Spar Nord ikke har ry for at være en direkte langsom bank. Mange kunder har haft en meget positiv oplevelse med banken, men mange kunder har desværre også haft dårlige oplevelser med banken, og derfor kan ens oplevelse af banken godt være meget afhængig af ens bankrådgiver eller udkommet af ens individuelle kreditværdighed.
Kundeanmeldelser på Trustpilot
Se de senest tilgængelige Trustpilot anmeldelser af Spar Nord Mit Lån
Altid hjælpsom rådgiver
Altid en hjælpsom Michael som er vores rådgiver. God information og det føles som om han har god tid til at besvare alle spørgsmål. Kan varmt anbefale Spar Nord Mange hilsner Anne Marie
Bedste bank nogensinde
Gør en kæmpe indsats, vejleder godt og alle jeg har talt med, er flinke, kompetente og behagelige. Jeg anmelder normalt ikke på trustpilot fordi jeg er doven, men har haft en virkelig god oplevelse i spar nord, så de fortjener bestemt de 5 stjerner
Jeg skiftede til Spar Nord for et par…
Jeg skiftede til Spar Nord for et par år siden i forbindelse med mit første andelsboligkøb, og siden da har jeg udelukkende haft positive oplevelser. Spar Nord leverer hurtige og klare svar på mine spørgsmål, deres online bank fungerer problemfrit, og deres produkter er uden tvivl konkurrencedygtige. En særlig tak til min bankrådgiver Josias, som yder en fantastisk service og altid er imødekommende. Kan varmt anbefales!